Og det værste er.... jeg lå så længe og tænkte, forestillede mig og lod mig rive med i tankestrømme at jeg nemt kunne have læst endnu et kapitel på den tid - og så træt var jeg nu heller ikke på det tidspunkt
Tja så nu bliver indlægget nok langt men sådan er det
Det femte kapitel befandt vi os stadig i Moria hvor Gandalf fandt en gammel bog som forklarer om tiden hvor Balin blev konge. Men uheldigvis lander vores fællesskab i en fælde og bliver lukket inde mens orker og en stor bjergtrold prøver at komme ind til dem. SÅ MEGET GENKENDELSESGLÆDE!!! Både at de havde en trold også i det værelse og at Frodo blev spiddet med et spyd og smidt rundt, Sams vrede da det sker, Frodo der utroligt nok overlever (utroligt nok for dem der ikke vidste det med brynjen) og deres flugt igennem gange og væltende trapper. Også den rædselsfulde baroq lavet af ild og med en glødende hvid ildpisk. Og Gandalf der forsvinder ned sammen med den - på dansk siger han så bare "flyt her i tåber" i stedet for "run you fools" men stadigvæk
YOU SHALL NOT PASS!!! Den var der også!!! Fedt!
Der er bare et eller andet med denne scene - den både skærer i hjertet, men på en måde kan jeg ikke helt tage den seriøst. I bogen græder Frodo og Sam bare men i filmen skriger Frodo op som et lille lam som er skilt fra sin mor "ganDAAaaaaalF!" Det er både hjerteskærende, impornerende og lidt humoristisk - jeg ved ikke hvordan han gør det men vores lille monkey kan åbentbart også spille lam
Sam bliver såret!!! Katastrofe!! Ikke lille Sam :S Men han er fucking awesome så han dræber orken bagefter og slipper godt for det kun med en mindre betydningsfuldt ar i skalden - og vi får af vide at han har brune øjne!!! Vigtig opdagelse
Mens Aragorn tjekker Sam får han også tjekket Frodo og de alle finder ud af at Frodo har brynjen på. Gimli er helt fortryllet af dens skønhed. Frodo er heldigvis også kommet godt fra det med et enkelt sår på sin skulder og lidt blå mærker forskellige steder. Tja... han tjekker dem faktisk først i sjette kapitel men passer nu meget godt at fortælle her. Merry og Pippin er kommet nogenlunde uskadt ud.
Så er vi ved sjette kapitel. Det nu kun otte personers fællesskab går væk fra Moria og hen imod elvernes smukkeste rige Lohtórien. De finder derhen på et dage og møder elveren Haldir og hans brødre. Han er blevet klar over at de ikke er fjender da Legolas sang nede ved søen Nimrodel om jomfruen søen er opkaldt efter. Derfor får de lov til at komme op til dem og sove hos dem den nat. Hvilket er pænt heldigt for orkerne er nu nået frem til skoven og leder efter hobbitterne og co.
Dagen derpå hjælper Haldir dem over en flod ved at lave en midlertidig bro af to reb. Pippin er super til at gå over den, mens Sam slæber sig af sted meget usikkert. På den anden sige, beder Haldir om at tage bind for øjnene da elverne ikke stoler på dværge, men da Gimli nægter ender det med at alle medlemmerne af Ringens broderskab får bind for øjnene. De blev ført blinde hen ad vejen til de kommer til en åben mark og de må tage bindene af. Haldir har fået af vide at han kan stole på Gimli og undskylder for alt. Marken er dækket af gyldne og hvide blomster selvom det er vinter og det flotte sølvgrå træer står majestætiske uden blade. Fællesskabet får lov til at sove på jorden igen hvor elverne opsætter et lille telt - nå ja, og vi finder ud af at Sam sover tungt og kan sove overalt og han snorker lidt.
I syvende kapitel kommer vi op til kong Celeborn og droning Galadriels slot oppe i den højeste af træernes krone. De alle skal spise med til et festmåltid men også fortælle at Gandalf desværre ikke længere er i blandt dem. Hobbitterne bliver mere generte omkring middagen, især Sam der direkte rødmer. Merry er lidt overrasket bagefter og spørger hvorfor Sam dog rødmede og han fortæller at det var som om droningens blik gav ham valget om at fortsætte sin rejse eller vende hjem til the Shire som han er mest interesseret i. Utrolig nok virker det også som om hun har samme indflydelse på de to unge hobbitter. Det er egentlig lidt irriterende at Tolkien kalder dem det - Pippin og Merry. Hvis han fortæller om dem er det enten de to unge hobbitter, eller Pippin. Tålmodighed - tålmodighed .... Det skal nok komme...
De bliver i Lohtoriel et par dage. En nat går Sam og Frodo en tur hvor Frodo spørger Sam igen om hvad han synes om elverfolket hvor Sam svarer at han nu kan se der findes mange forskellige elvere og disse elvere der bor i Lórien og skoven minder meget om hobbitterne i the Shire. De når lige at tale om droningen da Galadriel træder frem og fører dem hen til hendes spejl. Hun tilbyder dem at kigge ned hvor Frodo først afslår men Sam er nysgerrig og får kigget derned - han ser the Shire blive ødelagt og fældet som gør ham sur og tvær og giver ham endnu mere lyst til at vende hjem og stoppe hærværket. Frodo får også kigget og ser både Gandalf i hvidt, hvilket ikke giver nogen mening for ham endnu. Han ser også Bilbo traske uroligt rundt, et banner være flået helt i stykker også .... Saurons øje.
Frodo er skræmt så han tilbyder Galadriel hans ring. Også er det tid til genkendelsesmomentet igen! - Galadriel bliver helt blå, lysende og farlig mens hun taler om hvad hun kunne gøre med ringen. Derefter falder hun helt ned til jorden og siger: "godt! jeg bestod prøven"
Der er faktisk også to sætninger eller replikker i denne bog der får mig til at grine: "A baloq of Morgoth" og "Tell me where's Gandalf. I must desire to speak with him" - hvis du har hørt They're taking the hobbits to Isengard ved du hvorfor ^^
Det var så om de tre kapitler - dejligt at have så mange referencer til filmen igen og korte gode kapitler hvor man blev interesseret i at læse videre selvom kapitlerne hver især omhandlede forskellige steder og situationer - nu har jeg kun tre kapitler tilbage i bogen.... Det er egentlig gået pænt stærk.. Lad os se hvor mange dage bogen holder endnu...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar