Ringenes Herre update: Jeg svæver på en sky

Bare kald mig underlig men jeg har siddet og læst et helt kapitel op for mig selv på badeværelset og nu er jeg helt oppe og køre... For FUCK det var et vidunderligt kapitel og ih de fire hobbitter samles igen og der er fest og glade dage... Sam ønsker mens de stadig er i Mordor som den sidste tanke at kunne få lov til at høre historien om Frodo Nifinger blive fortalt og lige der kommer Gwaihir, vindendes konge og hans ørnebror og deres kammerat og redder dem ud af asken.

Aragorn får helbredt dem og de vågner igen op i Ithilien nu i fredstider og Sam er helt munter og glad det er samme er Frodo og de bliver klædt på i deres Mordor klæder som nu er mere værd en ti tønder guld... De kommer hen til festmiddagen og finder Aragorn øverst på sin trone og de bliver hyldet og folk knæler for deres fødder og der bliver sunget om deres fantastiske bedrifter... Sam og Frodo både griner og græder og det samme gør krigere og riddere - både ler og braser i gråd ...
 

Til middagen møder Frodo og Sam så Pippin og Merry klædt som en ridder for deres land... For Marken og for Byen ... For Gondor og Rohan .... De fire deler deres historier sammen med Legolas og Gimli og der er guld og glade dage og de smiler og Sam bliver overvældet og forvirret og Frodo ler igen og .... omg dette kapitel er jo det rene dope!!!

De bliver i Ithilien i nogle dage før de rider mod Gondor igen. De slår lejre udenfor Mindolluin - Gondors hovedstad ved natten til den 1. maj for det er besluttet at Aragorn skal træde ind og blive kronet ved solopgang ....

Nogle elsker at læse om død og ødelæggelse... Andre vil hellere læse om diskutioner og intriger.... Jeg elsker selv den spænding det giver og den klump man får i halsen men når alt håb føles ude efterlades jeg med en tomhed som hober sig op.... Denne tomhed er sprunget ud til glæde og lykke i dette dejlige følelsesmæssige kapitel ... For ligeså spændende det er at læse om en hård kamp for overlevelse ligeså fantastisk og overvældende er det at se de fire venner sammen igen, så forandret af deres rejser hver især men alligevel så glade og frie og....
 Du har ramt helt rigtigt Tolkien!

Og på en måde tror jeg det hjalp at jeg valgte at læse det højt... Jeg ved ikke hvor tanken kom fra men pludselig var den der og hvor vildt og mærkværdigt det måtte lyde jo fuldstændigt energigivende er det at lade følelserne at spille rollerne i de flydende ord og mærke tungen kludre i de mærkelige navne og hvordan stemmen stiger og falder efter karakterenes humør og udtryk i stemme og lyd... Det må jeg gøre noget mere... Jeg glæder mig helt til at selv kan gøre det for nogen ... For hvis et kapitel kan give mig sådan et rush så må hele bogserien holde mig høj i flere dage... Fryd glædefryd