Så blev det tid til at sige farvel til Lothlórien. Vores fællesskab skal videre hen ad Anduin - Den Store Flod. De ved ikke hvortil men de har valgt at flyde med strømmen en smule af vejen for så behøver de ikke at bestemme sig lige med det samme. De har fået tre gode både af Galadriel samt deres flotte kapper som kongen og droningen selv har syet. De får også selv vidunderlige gaver: Aragorn får en skede til sit sværd så flot skåret i sølv og en sølvbrouche. Boromir får et guldbælte og Pippin og Merry får hvert et sølvtbælte. Sam får noget jord som Galadriel har velsignet så lige meget hvor streng en vinter eller hvor hård et efterår vil hans have altid stå frodig hvis han står jorden over den. Legolas får en ny og bedre bue samt pile og Gimli, som først ikke vil have noget, får en tot af Galadriels smukke hår. Frodo får selv en lille flaske med lyset fra Eärandil stjernen til at vise ham vej hvor der intet lys ellers er. De spiser et sidste måltid med droningen og kongen på søen i deres majestætiske svanebåd og sejler derefter væk fra Lórien og alle de gode minder om stedet. Det tager især på Gimli som føler sig helt slået ud indtil Legolas trøster ham.
Godt lille kapitel - en smule sørgeligt med at de bliver nødt til at rejse, men smukt beskrevet deres sidste tid i det smukke land. Her kommer Merrys slægts glæde for vand også til hans fordel når de skal sejle, det kan man til gengæld ikke sige om Sam som er ved at skide i bukserne da han tænker på at skulle ud på det kolde vand.
Nu er der kun to kapitler tilbage. Min far kan ikke forstå hvordan jeg kan læse bogen. Han kun selv ikke klare mere end 20 sider eller noget i den dur - måske er det bare mig der er anderledes i vores familie. Ligesom at jeg er den eneste (udover min mor) der kan lide lakridschokolade.... Hvem ved, måske er jeg bare mig
Ingen kommentarer:
Send en kommentar