Der sker virkelig meget i denne bog. Samtidig med at vi skal følge med i et slag som længe ser ud til at vende mod Mordors forventninger har vi tre forskellige historier og synsvinkler kørende på en gang:
vi har Pippin i Gondor som går i Denethors tjeneste, møder Beregond og Bergil, reder Faramir for at blive sammen med sin psykisk skadet fader og tager med i krig med Aragorn og Gandalf...
Vi har Merry som bliver Théodens væbner og følger med ham tilbage til Hornburg men som bliver efterladt tilbage fordi Théoden ikke vil have ham med i krig, så kommer Dernhjelm og lader ham ride med ham... Dernhjelm der viser sig at være Eówyn som beskytter sin far og Merry der dræber Nazgûl men bliver skadet og derefter helbredt af Aragorn men på grund af sin skade bliver hjemme på Minas Tirith sammen med blandt andet Bergil...
Vi har Aragorn som forlader Théoden for at ride af De Dødes sti... Legolas, Gimli og Dúnedain folket følger med ham selvom vejen viser sig at være forfærdelig og rædselsfuld og de finder De Dødes hær som hjælper dem med at belejre sørøvers skib for at komme Gondor til hjælp.
Ja der sker mange ting på få kapitler og derfor skal man holde tungen lidt i munden. Men på en måde kan jeg godt lide hvordan vi skifter synsvinkel mellem Merry og Pippin for så får vi historien fra alle sider og giver os en bedre forståelsesevne.
En af de ting der også gør at jeg er meget glad for denne personhedsskift er at vi kommer en smule mere ind under huden på de to hobbitter i forhold til de andre bøger hvor vi mest af alt hørte historien for Frodos eller Aragorns side... I denne bog hører vi både fra Merrys side og hvordan han føler sig lille og hjælpeløs når han ikke må ride med kongen men hvor lille og ubrugelig han også føler sig når han står midt i slaget... Vi hører hvordan Pippin bliver gode venner med Bergil og hvordan han har medlidenhed med gamle Merry da han er såret og hvor meget han savner sin ven på færden til Mordor og hvordan han ville ønske at Merry var med ham... De savner virkelig meget hinanden ... De føler sig begge ubrugelig uden deres ven.
Så langt væk - åh så langt
Bare du var mig nær
Jeg savner dit smil
Din kække latter når alt andet falder sammen
Jeg savner den tro
På at alting nok skal ende godt
Når bare vi er sammen - os to
((Lille digt jeg skal har skrevet btw))
Ligesom forrige bog ser jeg mange gode ting som også er med i filmene men i forhold til sidste bog er der også en del ting som Peter har valgt at twiste lidt sin egen vej.... At det ikke er Merry der dræber Nazgûl men Eówyn, at Merry rider med til Mordor, at Pippin fnder Merry skadet på slagmarken, at der ikke findes en Bergil så Pippin fortæller om hans højde til Faramir i stedet .... alt dette har lidt pillet ved i forhold til bogen men tja... gentagelsen igen: det betyder ikke at bogen er ringere den har bare en anden story line...
Jeg kan anbefale til dem der elsker at læse om krig og krigsførelse... Det handler alt sammen om deres forberedelse til krigen, hvordan de kæmper tappert og hvordan de efter det store slag rider ud igen for at Frodo lidt mere tid... Denne bog vil jeg mene at selv de virkelig utålmodige vil elske.... her er så meget kamp og ødelæggelse samt stadig følelser og stille perioder til de mere følelsesladet læsere ... der er lidt til alle parter så indtil nu vil jeg sige denne bog er den der passer bedst til alle slags læsere... Også er den heller ikke så lang vel?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar