onsdag den 13. marts 2013

Ringenes Herre update: Fjerde bog evaluering

Så er blevet færdig med Fjerde bog af the Two Towers. Det tog mig to dage (!!!!) Der var 152 sider i denne "Bog" og 10 kapitler - herfra kan vi allerede konstaterer at det er den korteste bog indtil videre og nok også den bog med kortest kapiteller.

Jeg er blevet godt positivt overrasket over denne bog. Jeg havde fået af vide at den nok ville være hård og kedelig at komme igennem af min ven som har fået den læst højt som helt lille, men jeg selv har fundet ganske hyggelig og da også spændende. Jeg kan godt lide at høre som søde lille betænksomme Sam som gør alt for sin herre og om Frodo som prøver af livets nødvendighed at kæmpe imod den stærke trang selvom det er hårdt.

Jeg har også fået læst op til hele kapitler i træk og kun på et enkelt tidspunkt kun læst et kapitel også stoppet - det kan også være det hænger sammen med de kortere kapitler eller det faktum at der ikke sker et stort detalje boom i hvert enkelt kapitel.

Dette faktum at ikke alle kapitler er puttet fuld med fart og spænding er faktisk også dejligt og afslappende da man så har lidt tid til at lade alle detaljerne falde på plads inde i hovedet.

En af de ting jeg virkelig nød i dette kapitel var alle de relationer til filmen... Med alle de fede, gode citater (bare på dansk) og den sjove scene med kaninkødet og kartoflerne. Samtidig synes jeg også det er helt i orden at udelade at Gollum kalder Sam for fed som Tolkien har gjort.

Min anbefaling er at hvis du er faldet for hobbitternes skjulte charme vil du elske dette kapitel. Den handler mest af alt om hobbitternes egenskaber og hårdførhed samt andre vigtige kendetegn og nyttige egenskaber... Samtidig med at vi hører om Sams langsomme forstand men også helt oprigtige mistillid til Gollum som viser sig at være hundrede procent rigtig.
Til gengæld hvis du er mere til slagskampe og fart og spænding vil du nok sidde lidt uroligt - men så kan du glæde dig til sidste kapitel hvor Sam bliver overdrevent ninja og Shelob kommer ind i billedet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar