Sam vågner op med en hovedpine som kun kan skyldes at han er løbet hård ind i ståldøren der lukkede i hovedet på ham... Han kommer stille og roligt til sig selv og kommer i tanke om at Frodo er blevet taget fra ham... Han går tilbage mod Shelobs hule og tager ringen på igen så han kan komme uset ind i Mordor... Han kommer ind igennem porten og tager så ringen af... Men nu er han som fanget af en forbandelse hvor han står og ser det mørke land og den voldsomme vulkan, Orodruin, the Mount Doom.
Han vågner op da tanken om stakkels Frodo driver ham fremad op af bjergsiden til Cirith Ungol tårnet. Der finder han et vild slagsmål hvor orker kæmper imod hinanden om Frodos dværgsølv brynje. Sam kommer igennem den frygindgydende dør ved at bruge Galadriels lampe men får afsløret sig selv da den skriger løs da han er væk. Til gengæld kommer ingen ham i møde fordi de enten er optaget af slagsmålet eller døde. Kun en enkel ork møder han på vej op til tårnet og den flygter igen for Sam ser større og mere skræmmende ud i hans skygge med lampen i hånden og Stik i den anden.
Sam kommer op til det højeste værelse og finder to slagsbrødre godt i gang med deres kamp. Sam gemmer sig bag døren da den ene giver sig og løber sin vej og får selv taget sig sammen til at springe på og jagte den anden ned ad trappen. Derefter går han op af den lille trappe i rummet for at finde den blind.
Næsten uden håb sætter han sig på gulvet og sætter sig til at synge. Pludselig virker det som om en stemme svarer ham og i et rum ved siden af kommer en af de overlevende orker med en stige og hejser op til et hemmeligt rum.
Sam følger efter og angriber orken af raseri da han ser ham piske løs på lille Frodo. Orken falder ned ad trappen og brækker nakken i faldet. Frodo tror det er en drøm da han ser ind i Sams venlige ansigt. Frodo er helt rød af piskesmældene og klædt af til skindet. Frodo tror alt håb er ude da Sam indrømmer at han har taget og passet på ringen. Sam giver Frodo ringen men Frodo bliver med det samme påvirket og i to sekunder virker han arrig, umenneskelig og ond. Så kommer han til sig selv, græder og undskylder overfor Sam. Uhr...
Sam finder noget orktøj til Frodo og tager selv en kappe på for at dække for han ikke særlig orklignende tøj... Så begiver de sig igennem dynger af ork lig og ud ad porten igen. Derude møder de en Nazgûl og en mur der giver efter. Det er lige på et hængende hår at de to venner overhovedet når ud ad Cirith Ungol før at døren bliver dækket af murbrokker og faldende sten.
De to hobbitter begynder deres rejse uden megen vand eller mad. Sam sørger for at Frodo får det meste af både vand og mad og det ender tit med at det er ham der holder vagt. De finder en dag en kilde de tager lidt vand fra hvor Sam starter med at drikke for at tjekke om vandet er forgiftet. Frodo misforstår først hans vens venlighed som om Sam er grådig men Sam vil bare det bedste for sin kæreste ven ....
En dag lander de to rejsende tæt på en ork lejer hvor små ork soldater bliver ført mod krigen af to voksende uruker. Urukerne tror at Sam og Frodo er orker som ikke er kommet på række så de beordre dem ind i rækken og Frodo er igen i nærheden af svedende orker og piskesmæld. Frodo kan næsten ikke klare det og Sam er selv også ved at bukke under da et heldigt timet angreb ved Den Sorte Port (SÅDAN ARAGORN) giver orkerne noget beskæftigelse og skaber den rigtige panik til at de to hobbitter kan stikke af uden at blive opdaget....
Hobbitterne når dog ikke langt væk før Frodo er så godt som død og falder om af udmattelse på jorden og vil ikke vågne igen...
FUCK DIG TOLKIEN!!! Undskyld jeg mener det ikke men .... hvad er det for et sted at stoppe et kapitel!? Føj hvor det bliver spændende at læse videre nu... Så tæt på ork hæren og så tæt på faren og på Mount Doom og Frodo er død på jorden og Sam er udmattet og sikkert grebet af vild panik ... Det må snart komme det må.
"I can't carry the Ring but I can carry you"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar