Vi hører både Glóins historie om dværgenes forsøg på at vinde Moria tilbage og at et af Saurons sendebud havde tilbudt dem alle syv dværgeringe samt Moria hvis de fik blot en lille "ubetydningsfuld" ring til gengæld.
Vi hører om Elronds beretning om hvordan de tre elverringe, de ni menneskeringe og de syv dværgeringe samt Saurons mesterring blev smedet og hvordan der udbrød krig derefter og at Isildur fik snuppet ringen fra Sauron.
Vi fik hørt hvordan Elendin den Høje og hans mægtige sønner Isildur og Anárion og hvordan de byggede Arnor i nord og Gondor i syd og vi fik hørt om kongesletten Dúnedain som Elendin var en del af og hvordan den stille og roligt begyndte at uddø og blande sig med mindre betydningsfulde stammer.
Vi fik hørt om landes opståen og navngivning - og eventuelt hvordan de blev overtaget af onde væsner. Vi fik hørt om elverne der prøvede at få Isildur til at droppe ringen, men fejlede fordi han ville give den videre til sine sønner, men han blev røvet inden og den faldt i Anduin floden.
Vi hører Boromirs rapport om Gondor i dag - at de er pressede og har brug på svar på en gåde for at kunne holde stand.
Aragorn kommer også på banen og viser frem Elendins ødelagte sværd Narsil som Isildur brugte da han skar fingrene af Sauron og at Aragorn er efterkommer af Dúnedain og Elendins slægt. Vi hører om hvordan han levede med resten af de sidste Dúnedains i norden og hvordan de måtte finde sig i at blive færre og færre og disset af folk og fæ.
Vi hører Bilbo fortælle hans historie om Gollum endnu engang og hvad der senere skete med Gollum - at det har været muligt for ham at flygte fra Dunkelskovens elvere med hjælp fra orkere som dræbte hans vagtpost, da Gollum fik lov til at klatre lidt i træer udenfor sit bur.
Vi hører Frodo fortælle hans historie og vi hører også Gandalf fortælle hvorfor han blev forsinket. Troldmanden Saruman den Hvide havde sent bud efter ham igennem Radagast den Brune, dyrene og planternes ven, og da Radagast altid er ærlig hoppede Gandalf i fælden med begge ben.
Saruman var gået over på den mørke side og ville have Gandalf, men da Gandalf takkede nej blev han lukket inde i Isengards tårn og skulle have været der til sine dages ende. Heldigvis hjalp ørnenes konge Gwaihir som Radagast havde sent ud med nyt om mørket og the Shire.
Gandalf fik et lift til Rohan hvor han fandt Skyggefaxe - den hurtigste af landets heste - og red til the Shire hvor han fandt Farlil som beklagede sig over Posenburg-Baggins som den nye ejer af Bag End og Buckland i stor panik.
Gandalf var ved at miste modet da han nåede til Bree og hørte at det ikke var så længe siden at hobbitterne var taget derfra. Han var selv først nået til Rivendell få dage før Frodo og co.
Vi fik også fortalt at Rohan, hestenes land, måtte betale for deres liv med deres heste hvilket både er tragisk og utænkelig svært da ridderne i Rohan holder af deres heste som var det deres egne børn.
Efter alle de vilde og gode historier (som endnu engang passer ind på den måde Peter har valgt at blade det lidt ud over alle tre film efter min mening) er blevet fortalt og lyttet til, går rådet i gang med at diskuterer hvad de skal gøre.
De bliver enige om at de ikke kan gemme ringen mere. Lige meget hvad - om det så endte hos Tom Bombadil - ville den blive fundet af Sauron på et tidspunkt. Den eneste rigtige måde er at få den omsmedet og det kan kun gøres på Mount Doom - den hedder rigtig noget andet men kan ikke dens navn igen.
Bilbo tilbyder først at gøre det, men Gandalf fortæller ham at det ikke længere var hans job og i hans hænder at passe på, men også destruerer ringen, hvilket Bilbo faktisk er glad for. Til gengæld er Frodo ikke så glad så hans stemme er blevet til en svag hvisken der tilbyder at han gør det. Elrond beundrer Frodos mod og fortæller ham at han er ligeså hellig og værdig som en elverkonge da han siger at i blandt elverfolkets konger Húrin, Túrin og selv den store Beren ville han altid stå op og kunne blive lige så stor en legende. Dette er stort for det er selviske elverfolk vi snakker om! Virkelig stort og virkelig kært også - ja jeg har forstået det! Jeg synes altså sådan noget er kært. Jeg kan ikke finde andre ord for det også får det mig til at smile så - det er kært!
Sam træder også til igen og går op til Frodos side. "Det er en køn suppedas, vi har reddet os ind i Mr. Frodo" siger Sam og mumler. Og det kan jeg kun nikke til - køn suppedas.... kønnere eller værre end i nogensinde kunne have forestillet jer.
Dette kapitel var som skrevet i starten noget af en mundfuld at komme igennem. Jeg kunne vende sider uendeligt før jeg fandt det næste kapitel.
Der står også en del lange og snoede forklaringer og historier i dette kapitel hvor jeg har taget hovedpunkterne og forklaret. Der er ingen af de fagudtryk dog, det har jeg valgt at si fra i min korte redegørelse. Til gengæld for at jeg måtte kæmpe mig lidt igennem så var det ikke decideret kedeligt og håbløst - kun en smule mere drivkraft der skulle bruges fordi der kom ekstra mange informationer i et enkelt kapitel.
Jeg holder fast i at Peter har gjort det mere fordøjeligt ved at sprede det ud og jeg holder mig mest over i hans måde at gøre tingene på, men Tolkiens måde er hverken forkert eller dårlig.
Jeg ser frem til kortere kapitler igen, men stadig ligeså spændende historie med nok stadig en masse snak og en masse gåture og beskrivelser af måltider - hvad kan man forvente af hobbitterne på eventyr ;P
Ingen kommentarer:
Send en kommentar