Historien skifter meget synsvinkel i denne sidste del af historien. I de tre første kapitler er vi over hos Frodo og Sam hvor deres sidste del af deres besværlige rejse beskrives grundigt og spændende.
Derefter er vi i Ithilien hvor Sam, Merry, Pippin og Frodo bliver genforenet og får kong Aragorn at se inden hans skal krones og derefter er der et kapitel som står i Faramir og Eówyns tegn. Bagefter lander vi med synsvinklen på alle fire hobbitter igen men denne gang i forhold til Første og Anden bog kommer Merry mere på banen end Pippin som f.eks. i ottende kapitel forsvinder for en tid ud af kapitlet for at samle Tookerne sammen mens det er Merry der står og klarer ærterne.
Slutningen er hård fordi den er så følelsesbetonet men også fordi jeg ved det ville ske og jeg ikke kan forstå det og ikke vil forstå det.
Men dejlig bog med mange hop i person karakterstikken. Vi får også sagt farvel til både Legolas og Gimli i syvende kapitel og vi får taget afsked med den tredje alder med værdighed da elverfolket og onkel og nevø Baggins tager ud over havet fra Grey Harbour ...
Denne bog kan anbefales for den læser som har fået kærlighed til karakterene og gerne vil se hobbitterne i aktion samt hører om gode tider samt hvordan disse tider også indeholder grusomheder og afskeder. Jeg ville nok ikke kunne anbefale at man læser bogen som den eneste da starten af bogen er meget brat og at man skal kunne have dette specielle forhold til figurene for at få den helt rigtige følelse af splid i sit føleregister ...
Jeg synes bogen er god og utrolig meget mindre end jeg nu havde troet - god måde at slutte Ringenes Herre af med manér!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar