tirsdag den 12. marts 2013

Ringenes Herre update: Presset stemning før stormen

Jeg var så tæt på at læse tre kapitler i går... Især stemningen var direkte øget og ekstra akavet og presset i slutningen af det syvende kapitel hvor Frodo, Sam og Sméagol kom til Sten trapperne ved Cirith Ungol...

Nå jeg må hellere starte fra hvor vi nåede til sidst.... Faramir vækker Frodo om natten og følger ham ud til enden af vandfaldet. Sam, som har udviklede super ninja beskytter instinkter, vågner da Frodo ikke længere ligger i sengen ved siden af ham og følger efter.... Faramir viser de to hobbitter at Sméagol bader og fanger fisk i floden nedenfor. Han burde egentlig dræbe ham for at komme ind på forbudt område men Frodo får Faramir overtalt til at skåne hans liv så Sméagol kan fortsætte som vejviser. Frodo går ned og får fat i Sméagol men Anborn, vagten Faramir har fået Frodo til at tage med ned, fanger Sméagol med reb og tager ham med op. Der får Frodo også Sméagol sluppet fri men Faramir advarer Sméagol - hvis han ser ham uden Frodo så bliver han dræbt... Næste morgen bliver de alle tre ført ud af vandfaldshulen med bind for øjnene.

Derefter fortsætter rejsen med Sméagol som vejviser. Vejen er stejl men Sméagol finder hele tiden sin vej mens de to hobbitter går lettere bagefter som sædvanligt. Sam er stadig i tvivl med Sméagol og kan stadig mærke der er lidt Gollum i ham og derfor er nervøs. Frodo virker ikke helt så mistillidsfuld. De når til sidst til Cirith Ungol.... Stedet Faramir har advaret dem om....

Og hvorfor er stemningen nu så presset? Jo, jeg ved at der snart sker noget.... Jeg ved der snart er en lille Gollum der sætter splid imellem to bedste venner, jeg ved der snart kommer en stor farlig edderkop ved navn Shelob imod Frodo og jeg ved der snart kommer en vild og måske også blodig kampscene med Shelob og Sam .... Bare om et kapitel .... "Shelobs hule".... det vil sige i det næste kapitel starter diskussionerne og manupuleringen af Frodos sind.... hvis det ikke er spændende så ved jeg ikke hvad er!!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar