søndag den 17. marts 2013

Ringenes Herre update: At the end of all things

"I glad you're here Sam at end of all things"
Den sætning smeltede mit hårde hjerte ...

Den kom faktisk overraskende sent .... I filmen kommer den jo mens Frodo og Sam vandre i Mordor men i bogen kommer den til slut ... Hmmm

Sam og Frodo er på vej væk fra orkerne men det går langsomt og usikkert da Frodo får det dårligere og dårligere og Sam selv er helt tør i halsen og sindsyg sulten fordi han selv giver Frodo det meste af maden og det meste af deres mindre betydende vandforsyning.

Til sidst finder vores to modige hobbitter ud af at det går ikke med al den bagage... Frodo smider ork våben, hjelm og bælte og Sam smider al sin bylt undtagen det vand og det mad de har tilbage... Frodo får noget af Lóriens stærke reb som bælte.

Den mindre vægt hjælper dem lidt på vej men der går ikke mere end en halv dag også er Frodo færdig igen... Sam beslutter sig for at gøre det han har sagt til sig selv han vil gøre... At selv hvis han skulle bære sin herre op til bjerget og knække ryggen så ville han gøre det.
SÅ KOM DEN!

"Sam så på ham, og hans hjerte græd, men der kom ingen tårer i hans tørre, smertende øjne. 'Jeg  sagde, at jeg ville bære ham, om jeg så skulle brække min ryg ved det,' mumlede han, 'og det vil jeg også gøre!' 'Kom her Mr. Frodo,' kaldte han. 'Jeg kan ikke den for dig, men jeg kan bære Dem og den også. Op med Dem! Kom nu, Sam vil give Dem en ridetur. De skal bare sige, hvor han skal gå hen, så går han derhen'"

FUCKING BEDSTE HOBBIT

Sam bærer Frodo langt op ad bjerget - cirka halvvejs op. Der kommer Frodo ned igen og han takker Sam for hans vennelighed. Nu kravler de op ad bjerget i stedet men da også det går galt kommer Frodo op på Sams ryg igen.

De er endelig nået til Orodruin - Mount Doom. Inden da træder ind støder de på Gollum som vil have Ringen mere end nogensinde men Sam holder ham i skak så Frodo kan løbe i forvejen. Sam er tæt på at slå Sméagol ihjel men ligesom med Bilbo og Frodo overvinder den pludselige medlidenhed for skabningen ham og i stedet truer han ham og sender ham bort. For Gollum virker truslen ikke og han springer tilbage ind i hulen og over Sam.

Frodo har overgivet sig til Ringens magt og højere og mere frygtindgydende end nogensinde erklærer han Ringen for sin og tager den på. I dette øjeblik kommer Gollum springende imod ham og kæmper med den usynlige fjende og får bidt fingeren af hobbitten. Gollum er så glad for endelig at have precious at han glemmer at vulkanen er på siden af ham og falder ned i afgrunden.

Sam får fat i Frodo som til hans store glæde er blevet sig selv igen. Han smiler og er glad og glimtet i hans øjne er vendt tilbage. Mens alt styrter sammen er dette glædens dag og de to hobbitter nyder at kunne være fri for stress, jag og smerte og blot se det hele ende her.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar