tirsdag den 5. marts 2013

Ringenes Herre update: Anden bog evaluering

Så er jeg igennem den Anden Bog af the Fellowship of the Ring. Det tog mig cirka seks dage hvor jeg blev færdig med det sidste kapitel i går. Der var i alt 248 sider i denne "Bog" og 10 kapitler.

I første bog følger bogen og filmen sig godt ad. Mange af de ting der sker i denne bog sker også i filmen - dog sker nogen af begivenhederne også i de senere film og det er især når vi tænker andet kapitel.

Kapitlerne har en god længde. De var sådan lidt lange i starten, næsten opgivende lange, men så blev de mere til at overkomme bagefter og det gjorde det nemmere at overkomme op til to-tre kapitler ad gangen, hvor man nok har læst ligeså mange sider i disse kapitler som en af de lange kapitler.

Vi har fået øjnene op for Sams både modige og stædige sider, samt mere usikre sider når de skal over "broen" i Lórien. Vi har fået forklaret hvordan Pippin er nysgerrig og spørger en del om ting han burde vide eller ting der lige er blevet fortalt. Merry virker meget som en medløber, men har sine øjeblikke hvor han siger noget fornuftigt. Vil dog ønske at der havde stået mere om Merry i bogen.

Jeg synes helt ærligt at der er mange steder hvor Peter gør det supergodt som instruktør når man ser beskrivelserne i bogen. Både Lothlórien og inde i Moria ser jeg helt sceneratriet fra filmen imens jeg læser ordene og især når Gandalf skal holde baroqen tilbage.

Alt i alt er jeg ikke blevet skuffet med den anden bog heller. Vi møder mange gode personer, får dejlig mange beskrivelser af steder og ting der sker på deres rejse og nu hvor der er både mennesker, dværg og elver med på deres rejse sker der en smule mere end at hobbitter blot trasker rundt i skoven og spiser lidt mad hist og her. Ikke fordi der er noget i vejen med det - det er jo sådan de har levet hele deres liv.... stille og roligt.... så selvfølgelig er det den måde de vil rejse på også for ellers bliver de stressede. ... og det vil vi ikke have!

Her skal du igen have en god tålmodighed især med de første tre-fire kapitler - derefter bliver kapitlerne under 20 sider hver i stedet for omkring de 40-45 sider og det gør at man ikke i samme grad behøver den samme drivkraft.

Jeg kommer nok til at gentage mig selv men hvis du har denne tålmodighed og drivkraft samt kan relaterer scenerne til filmen vil du nyde bogen her: med alle de mange oplevelser og sommetider kære øjeblikke og de mange følelser.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar