lol - det skal jeg nok lade vær med
Men i dette kapitel sejler vi det meste af tiden på den Store Flod. Sam opdager Gollum i vandet men fortæller kun Frodo men det viser sig at Aragorn har vidst besked siden før Lórien.
Aragorn ved godt at der er et vandfald men det kommer bag på ham hvor tæt de er på det, så de må padle desperat væk mens ork pile flyver op over hovederne på dem.
Heldigvis finder Aragorn en anden vej men de betyder at de må gå med bådene lidt på land. Bådene er ufattelig lette - så lette at Merry og Pippin nemt kan trække deres på land. Da de har fået alle tingene med igen kom de videre hen ad søen. De kom forbi kongesøjlerne og selvom Frodo fik krømpet sig lidt i ærefrygt virkede Aragorn ikke påvirket af det: udover at han blev mere kongelig og ædel at se på for nu var han som en fortabt søn endelig vendt hjem til sit eget land.
Ti dage tog denne rejse over søen
Jeg tog mig selv i at gabe en del under dette kapitel men det tror jeg også hænger sammen med at jeg indenda var ret så flad og nok bare have kunnet sove fra starten af. Men jeg ville mindst læse et kapitel! Det fik jeg gjort og det er jeg glad for fordi endnu engang var der genkendelsesglæde som kunne vække mig lidt op - kongesøjlerne på søen.
Her får i Sam usikker i en elverbåd - fordi det passer godt til hvad han føler og fordi jeg ikke kan finde andet der passer - og fordi det på sin egen usikre facon er nutted ^^
Ingen kommentarer:
Send en kommentar