Nå men de møder på et tidspunkt Gollum og Sam kan ikke holde sig tilbage så han angriber... Gollum er dog stærkere end han ser ud og det er Frodo der må redde Sams liv og holde Gollum i skak.
De får ham til at vise dem vejen men stoler ikke nok på ham så binder ham med rebet. Dette får den spinkle skikkelse til at skrige op i rædsel for på trods af Sam meget mildt bundne knude så gør elverrebet ondt på ham. Frodo får ham til at anlægge løfte om at blive god og det virker lige fra det sekund de tager rebet af ham. Nu er han Sméagol .... Ikke Gollum.
Sméagol viser dem vej ind til en mørk grøft hvor de overnatter imod Sams vilje. Til trods for Sams mistillid får begge hobbitter sovet uden Gollum gør dem noget.
Dagen efter drager de, med Sméagol som vejviser igennem marsken og ankommer til de dødes sø. Sam falder pladask på hovedet (nuhr awkward guy) og ser de skrækkelige ansigter; Frodo er tæt på at blive trukket med ned til dem fordi han stirrer på deres lys. De kommer helskindet ud ad sumpen og Sméagol fortsætter som vejviser.
Mistilliden mellem Sam og Sméagol bliver igen sat på prøve da Sam vågner en nat og høre Sméagol og Gollum diskutere ... Gollum er utålmodig og vil have Precious nu mens Sméagol er loyal overfor sin nye herre.... vi kan ikke lade Ham få dem.... måske kan Hun hjælpe os.... Sam ved godt hvem han er men ikke hvem hun er og derfor lytter han intenst til samtalen. Han får ingen svar men den grimme smag er kommet tilbage i munden på ham med hensyn til at stole på den sammenkrympede skabning.
Frodo, som ikke har haft det for nemt med den tunge byrde Ringen er blevet, har fået sovet godt og er erdeles munter da de tager af sted. Men mødet med en nazgûl får Gollum til at flippe ud og Frodos humør blegnes lidt af at Sam og ham må tvinge Gollum fremaf den dag...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar