søndag den 31. marts 2013

Tegnefejl ... part 2

Fuck hvor er jeg sulten og jeg kan slet ikke koncentrer mig når jeg er sulten! Men der går i hvert fald en halv time endnu hvis ikke mere før der er mad.
Har prøvet at tegne Elijah igen.... første gang gik lidt i kage ... men nu sidder tegningen (den nye) og stirre på mig for jeg kan se en fejl ligeså tydeligt .... det ene øjne er for langt væk fra næsen jeg behøver kun at rykke det få millimeter så sidder det rigitgt... men hah! dette er ikke paint tool SAI... hvis jeg rykker øjet skal jeg viske det ud og hvem ved hvor grimt øjet bliver næste gang? måske laver jeg bare en stor fejl større ved det... få den væk fra mig!


Mit påskeferie projekt

Okay det her er måske lidt sygt men i denne påskeferie har jeg fået skrevet en 39 word sider lang historie! Jeg synes selv den er blevet rimelig godt, det håber jeg da i hvert fald den er. Min søster og måske også en pige i min klasse vil gerne læse den... Please de synes om den! Det er jo ikke særlig sjovt at få at vide at noget man har brugt få lang tid på er det rene skrammel


tirsdag den 26. marts 2013

Ringenes Herre update: De sidste svære sider

Så nu er jeg færdig med alle syv bøger - og dog... jeg mangler stadig en del appendikset men hvis vi ikke tæller denne del med tog mig cirka 31 dage at læse 1340 sider af "tungt opløseligt" stof hvilket må være meget godt gået. Jeg synes selv bøgerne har været gode og ikke så vildt tunge og hårde at komme igennem som jeg havde frygtet. Måske hjælper det også lidt på det at jeg nåede mit lille mål inde i hovedet som hed at jeg ville slå Dom og læse Ringenes Herre på under to måneder - hans slog hans fars væddemål med at gå fra seks måneder til to og jeg slog så hans rekord ved at gå fra to måneder til en (hvis vi siger det var en lang måned)

Af Ringenes Herre the Return of the King mangler jeg nu 70 sider (så vi ender med når jeg er helt færdig med at have læst 1510 sider) hvor at 45 af dem er hardcore historie om menneskernes konger, riger osv. og hvor der så kommer 19 sider omkring årene i Middle Earth både før og efter vores historie (noget tekst men mest tidlinje) også kommer der Stamtræer (mine gode venner), halvanden side om skriften og sprogbruget i landet, også en kort faktabogs agtig inddeling om de forskellige racer i Middle Earth som fylder 8 sider.

Jeg vil ikke holde jer opdateret på samme måde med denne del af bogen da jeg har nok at gøre med at skrive ned i mit dokument med de næste 45 sider og derefter slappe lidt mere af med resten hvor jeg nok også skriver lidt småt ned men nok vil få mest ud af at skanne tidlinjen og stamtræerne.

Jeg vil tilgengæld give jer besked med hvornår jeg er helt færdig med denne opgave for at vi så kan se om jeg stadig holder mig indenfor tidsrammen ellers i alt må erkende mig slået af en Brandybuck


Ringenes Herre update: Hobbitten evaluering

Så jeg blevet færdig med the Hobbit/There and Back Again. Det tog mig cirka en uge (syv dage) at læse bogen på 275 sider som vist nok hvis vi skal se Ringenes Herre som de seks bøger den i virkeligheden er den længste af alle syv bøger.

Hobbitten er skrevet mere børnevenligt hvilken giver det en hel anden karakter fra Ringenes Herre. Der er små sjove sammenligninger og ikke al bliver fortalt med det samme, der er små replikker som "det er et andet eventyr" og "det hører vi om i næste kapitel" osv. som viser os at dette er lavet som en godnat fortælling men alligevel er den hyggelig at læse for voksne og os "næstenvoksne" så men...

En ting jeg savner lidt af at få navnene af vide på alle vores personer. Dette er Tolkien rigtig god til Ringenes Herre - der kan man næsten ikke ride forbi selv den sølleste ork uden at få hans navn at vide og alle, selv gamle koner, kvinder og børn, har navne og vigtige betydninger i bøgerne. I hobbitten er det kun nogle få af de vigtige personer der har fået navne og resten bliver kaldt efter deres titler. Det er ikke uudholdeligt men når du ved at Ørnenes herre hedder Gwaihir og ikke ørnefyrsten bliver du lidt småirriteret. Men dette kunne jeg selvfølgelig have undgået ved at læse hobbitten først.

Det er sjovt at læse den første del af bogen efter man har set filmen for du kan virkelig se hvordan Peter har fået puttet en ekstra storyline ind i billedet med den blege ork. Ellers passer det meget godt med hvad der sker indtil videre, og efter sjette kapitel var jo alligevel på bar bund igen så resten har været hel nyt stof jeg glæder mig til at se blive opført på det store lærred denne december.

To ting jeg fandt ret så deja-vu lignende var midt på slagmarken hvor Bilbo besvimmer da ørnene kommer og at dværgene bliver fanget af edderkopper og Bilbo kommer til undsætning med Stik. Også i Ringenes Herre sker lignende ting, så her er det tydeligt at se det er den samme forfatter. Alligevel er i hvert den del med edderkopperne så tilpas nok varieret i de to bøger så man ikke bliver distraheret over at der sker lidt a la det samme to gange i træk. Det giver måske ligefrem et ekstra kick fordi så sidder man der med genkendelsesglæden over "nu kommer Stik og en modig hobbit og redder dagen!" og det samme med ørnene sådan: "hu hej - giv dem nogle ØRNETÆSK" if you know what I mean


Nå men god bog. Der er et større publikum der kan læse Hobbitten efter min mening og også min fars for det var den eneste af de fire bøger (HELE bøger) han fik færdig. Den er ikke så detaljeret men alligevel godt detaljeret og spændende alligevel og den giver god fart og spænding og ikke så mange beretninger om en typisk hobbitrejse som jeg kan huske Første Bog gjorde især brug af. Men hvis du har lyst til at gå i gang med at læse noget Tolkien men ikke ved hvor tålmodig og interesseret du er i for mange vilde deltaljer så vil jeg anbefale Hobbitten før du læser Ringenes Herre. Til gengæld hvis du elsker detaljer vil du efter at have læst Hobbitten være vågen og endnu mere klar på at læse triologien. Det er min teori :)


Ringenes Herre update: Al fra Smaugs død til sære Baggins

Så har jeg fået resten af hobbitten. Tja, velkommen til et muligvis ret indlæg så for der sker jo lidt på seks kapitler.

Dragen havde sat næsen mod Søby og begyndte at angribe menneske i byen. En af de modige mænd i handelsbyen, som hedder Bard, får skudt dragen ned, med nyhederne fra en gammel drossel som har været med inde i hulen mens Bilbo havde fundet ud af Smaugs svage sted. Dragen dør og folk hylder Bard og vil med det samme gøre ham til fyrste af byen, men det vil han ikke. Han vil i stedet flytte op nord på i genskabe Dal, men for at gøre det og for at Søby kan blive god idé har de brug for penge. De føler det som en kendsgerning at det er dværgene der måle dele deres guld med byens folk fordi det var jo dem der var skyld i al denne ulykke. Først tror de nemlig at dværgene er døde, men det er en anden virkelighed de kommer op til.

Thorin er ikke ligefrem interesseret at dele sit guld med den elver - og menneskehær der kommer op til ham ved the Lonely Mountain. Han er strid og stædig og siger han først vil forhandle når elverhæren er væk. Bilbo i mellemtiden bliver hurtig træt af at være belejret inde i bjerget og tager Kongestenen med ned til elverne og prøver at forhandle med dem.

Det ender så lidt til hans egen bagdel for menneske og elverne gør det at de viser Kongestenen til Thorin. Kongestenen er den mest dyrebare skat for Thorin og for at få den igen vil menneske have en fortende del af skatten så de kan opbygge Dal og Søby igen. Thorin finder ud af at det er Bilbo der har givet dem stenen og forbandelser og skældsord ryger ned over den stakkels hobbit.

Der er ligeved at komme krig imellem menneske/elverhæren og dværgene, som har sendt bud om forstærkning oppe i Jernbjergene, da en bjergtroldehær kommer hen til dem. De er stadig vrede på dværgene og da de hørte rygtet om at the Lonely Mountain nu var herreløs samledes de for at gå op og gøre krav på skatten. De ender så med at møde modstand fra mennesker og elver SAMT dværge men selv de tre hære sammen er klart i undertal imod bjergtroldene og vargerne på den anden side.

Her kommer så endnu et deja-vu for mig... Ørnene kommer! Hobbit besvimmer. Hmmmm ... hvorfor mon jeg nævner det... nå jo! I femte bog i Ringenes Herre hvor hæren er oppe imod Saurons sorte hær, hører Pippin folk råbe Ørnene kommer men i næste øjeblik bliver han stødt godt og grundigt ind i så han mister bevistheden... Her i hobbitten står Bilbo på sidelinjen og ser folk kæmpe med ringen på da han hører råbet Ørnene kommer, men besvimmer dernæst også efter et stort gok i nøden.

Men ja, ørnene kommer. De har haft på fornemmelsen at bjergtroldene gjorde klar til noget forfærdeligt så de samledes og da de fandt ud af deres planer fløj de også i krig. Beorn kom også til undsætning som stor og farlig bjørn og det ender med at trods alle odds vinder de gode og bjergtroldene bliver enten dræbt, forfulgt til de dør eller gemmer sig i mange år i deres bjerge uden at gøre skade.

Bilbo bliver fundet og slæbt med til lejren lige i det øjeblik hvor Thorin stiller træskoene. Thorin får sagt undskyld til hobbitten for alt det onde han fik sagt og der er fred imellem igen indtil det sidste åndedrag er taget. Thorin bliver begravet med Kongestenen på maven under bjerget. Kili og Fili er desværre også omkommet da de beskyttede Thorin men ellers er resten af dværgene overlevet.

Bilbo får tilbudt en del guld men han vælger selv kun at tage to kister med sig: en med sølv og en med guld. Ham, Gandalf og Beorn rider hjemad og de to bliver lidt hos Beorn. Faktisk julen over og da det bliver forår igen rider de af sted. De kommer forbi troldehulen igen og de får samlet guldet der sammen og deler det imellem sig. Det er nu kun Gandalf og Bilbo der rider sammen og de når til Rivendell hvor elverne stadig synger sange da de ankommer. Her får vi fundet ud af hvad Gandalf lavede mens at dværgene var på eventyr. Han holdte møde med de hvide troldmænd... eller... der er jo faktisk kun en hvid troldmand men det ved vi ikke i denne bog. Så mødet kom altså - lidt lang inde i bogen måske men det var der. Det er er nu meget godt at de har puttet lidt flere detaljer på dette for giver lidt ekstra gods på det nu hvor vi har set Ringenes Herre først og ved hvad der sker efterfølgende.

Gandalf og Bilbo rider væk fra Rivendell og mod the Hill igen hvor Bilbo bor. Gandalf kan tydeligt se hvor voksen Bilbo er blevet på sin tur da han pludselig inden de træder ind i landet giver sig til at synge.

Da Bilbo ankommer til Bag End er det et værre spektakel der foregår. Hobbitterne i Hobbiton havde troet Bilbo var død så de var godt i gang med at sælge alle Bilbos ting og hans hus. Posenburg-Bagginsne (jeg savner stadig at få at vide deres originale engelske navn så jeg kan slippe dette halvengelske) er i gang med at måle alle værelserne op og bliver sure over at se Bilbo igen. Siden da har de ikke været med god fod med Bilbo og de er det heller ikke før Frodo igen får hjulpet Lenobia ud af fangehullet efter slaget i 1419 i Sjette Bog.

Bilbo ender med at købe alle sine ting tilbage og sammen med hans hjemkomst ryger hans gode rygte. Han er ikke længere en respektabel hobbit og kun de unge niecer og nevøer fra Took siden ser har stadig et godt til ham, måske mest fordi han giver gode gaver nu hvor han har en mindre formue. Folk i Hobbiton se nu Bilbo som sær, men Bilbo er ligeglad for han nyder nu mere end nogensinde de stille liv fordi han er oplevet det hårde liv på farten.

Efter nogle år kom Gandalf og Balin på besøg. De hygger sig sammen alle tre gamle venner og sludre lidt hid og did. Sådan slutter bogen - i hyggeligt selvskab og med ro og mag. Sådan skal det være. Vi slutter på rigtig hobbit manér.



mandag den 25. marts 2013

Ringenes Herre update: I Smaugs hule

Dværgene når til the Lonely Mountain men hvad er nu det!? Døren vil slet ikke åbne så de går rundt deroppe helt modløse og ser på det der må være døren. Indtil de en nat ser hvordan solens sidste stråler afslører et nøglehul som Thorin låser op og døren kommer til syne.

Så nu er det Bilbos tur. Bilbo træder ind i hulen til den sovende Smaug: en rød stor drage. Bilbo får taget sig sammen og snubber et lille glas. Han har selvfølgelig ringen på men alligevel opdager dragen snart at noget af hans guld er væk og bliver rasende.

Da dragen er faldet til ro igen går Bilbo igen ind til ham og begynder at snakke med ham. Han bruger gåder om hans navn og det interessere dragen sammen med hobbittens smiger. Bilbo får at se Smaugs mave hvor der er et sted til venstre der ikke er ligeså solidt som resten af jernvesten. Nu skynder han sig ud efterfulgt af en kugle af ild. Smaug følger efter og flyver ud i dalen.

Dværgene skynder sig ind og efter meget overvejelse for de lukket døren og dermed låst Smaug ude den vej fra. Nu begiver de sig alle fjorten ned til skatten hvor dværgene bliver bevæget af rigdommen og Bilbo selv finder Kongestenen: den dyrebareste af alle skatterne, og putter den i lommen.

Dværgene giver også Bilbo en lille brynje der var smedet til en elver prins lavet af mithil/dværgesølv. De begiver sig op til Thrors sal og finder udgangen. Balin kender en vej ned ad bjerget så de følger den vej ned til et vagttårn hvor de holder og spiser morgenmad. De alle undrer sig over hvad der er blevet af gamle Smaug.

Det var så tre kapitler meget kort fortalt.

Når jeg hører Smaug tale kommer jeg hele tiden til at tænke på Sherlock og på Benedict Cumberbat (eller hvordan man nu staver hans efternavn) fordi han skal lægge stemme til dragen i filmen. Det er virkelig ironisk fordi at Martin Freeman som spiller Bilbo er også med i Sherlock som John så der er to Sherlock skuespillere op imod hinanden hvor at de bare lige har byttet roller: Martin er hovedrollen mens Benedict er en birolle


søndag den 24. marts 2013

Ringenes Herre update: Vandrutchjebane

Jeg begynder at tro at det er min udgave der er gal på den...
På tumblr så jeg på et tidspunkt et indlæg hvor at dværgene havde rullet i tønderne ned af floden. Thorin var helt færdig, Fili var blevet træt af lugten af æble og Kili ville prøve en gang til
I bogen sker det samme ... udover at det er KILI som er blevet træt af æbler og Fili der vil have en tur til!?


Tilbage til historien ... .ja de ruller i tønder ned ad floden. Det var Bilbos idé. Han var begyndt at lære skovelverslottets rum ret godt. De andre var blevet fanget og smidt i fængelsceller men Bilbo havde taget ringen på før skovelverne fangede ham.

Han beholdte ringen på og fulgte efter dem og imens at dværgene var indespærret føjtede han usynlig rundt på slottet og opdagede at nede i slottets vinkælder blev de tomme tønder smidt ud i floden så de kunne flyde til Søby.

Så det gør Bilbo så: han tager hovmesterens nøgler da han (hovmesteret) er døset hen af alkohol og lukker dværgene ud, forklarer hurtigt om sin plan og hjælper dem ned i nogen af de tomme tønder. Han selv glemmer at hoppe ned i en så i stedet hopper han SAMMEN MED EN. Han klarer det lige nød og næppe men for givet sig selv en vanvittig forkølelse på grund af det kolde vand.

Nedenfor floden får Bilbo hjulpet Thorin og dernæst de andre dværge ud af deres tønder og træder ind i byen og bryder stilheden. Thorin får spredt rygtet at kongen er kommet hjem og i mange dage bliver dværgene og Bilbo i Søby for at komme til kræfter. Til sidst vil Thorin af sted mod the Lonely Mountain og elverfyrsten i byen vil nødigt stoppe ham: han er bare glad for at slippe af med de dyre gæster igen.

Tadaaaa!


Ringenes Herre update: Araknofobi

Bilbo og dværgene er kommet ind i skoven. Der er mørkt og lummert men efter nogle dage kommer de til en sø de skal over. Via Bilbos skarpe syn får de øje på den båd og løsnet den fra kanten. De kommer alle sammen sikkert over indtil Bombur og Bilbo skal over for så kommer en sort hjort springende hen over floden og vælter Bombur i vandet.

Bombur er som forhekset i søvn og de andre dværge må bære ham de næste par dage. En dag ser de et lys væk fra stien og i deres hunger efter mad løber de derhen og alt lys bliver med det samme slukket. Dette sker tre gange de foreløbelige dage og dværgene og Bilbo bliver derefter lallet i søvn.

Bilbo er heldig lige at vågne for en stor edderkop er ved at fange ham i hans spind. Bilbo springer op og skærer rebet over, dolker edderkoppen i øjet og dræber den derefter.

Jeg er begyndt at se et mønster her: der er store edderkopper i både Ringenes Herre og i Hobbitten og i begge historier får en af de tapre hobbitter dolket en edderkop i øjet så den viger tilbage... Forskellen er at edderkoppen dør ikke i Ringenes Herre og der er mange flere edderkopper og drab i hobbitten.

Bilbo overhører edderkoppernes snak om at de har fundet tolv dværge som snart må være gode nok til at spise. Bilbo får taget ringen på og lokket edderkopperne væk og derefter vænner tilbage og befrier Fili og de andre dværge.

Her får vi at vide at Fili er den yngste (I filmen er det Kili der er den yngste ... WHAT?) og har en lang næse. Samtidig henne ved floden får vi også konstateret at Dori er den stærkeste dværg men at Fili er den bedste kaster.

Nå men edderkopperne vender tilbage og nu er Bilbo jo helt synlig. I et kraftigt spring kommer Bilbo ned og går amok i at dræber edderkopper med Stik, som har navngivet sin elverkniv... men det hjælper ikke ret meget og de er som fanget i en fælde.

Bilbo får kort fortalt sin plan til resten af gruppen, tager ringen på og får igen jaget de fleste af edderkopperne med sig med hånlige kommentarer. Dværgene dræber de tilbageværende dværge og flygter væk fra træerne og edderkoppernes huler. Der møder de igen Bilbo der er sluppet godt for hans forsvindningsnummer men som nu også bliver nødt til at fortælle om Gollum og ringen... Især Balin er meget interesseret.

Nu hvor vi husker efter så var der tretten dværge... Tjo Thorin var blevet fundet af skovelverfolket inden han blev taget af edderkopperne og blev ført til deres konge. Kongen udspurgte dværgen hvorfor han og hans følge havde prøvet at angribe dem (det havde været dem der havde tændt bålene i skoven og sad og spiste mad tilbage der hvor dværgene valgte at forlade den sikre sti) og derefter smed de ham i deres fangekælder for stolede ikke så meget på dværge.

Det var det kapitel i store træk ... Tja jeg kan ikke sammenligne så meget med filmen mere for dette her kommer vist først i the Destination of Smaug og dén kommer først i december ... LAAAAANG VENTETID. Men jeg kan sige at det er sjovt hvordan trækket med edderkopperne er de samme... Der kan man se det er samme forfatter... gad vide om han havde araknofobi?


lørdag den 23. marts 2013

Ringenes Herre update: Peter Kanin

Fik ikke lige læst noget i hobbitten i går fordi søster sov da jeg kom ind i værelset men har så fået lidt læst i dag - både højt for mig selv og kaninen - hun syntes vist det var spændende ellers også sad hun bare "øj en STEMME!? er den farlig... gisp hvad den er farlig .... jeg må heller sidde hel stille... den er stadig DEN ER DEN STADIG FUCK HVAD GØR JEG sid helt stille. HELT. STILLE." hahaha jeg er god til at efterligne en kanin ikke - nej? Okay

Har først og fremmest lidt opdatering med hensyn til the Return of the King appendiks - er noget igennem de 5 sider - whooooa hurtig hva

Nå men i hobbitten er jeg blevet færdig med syvende kapitel. Dværgene, hobbit og troldmand bliver fløjet ind i Beorns land - Beorn er en formskifter som om dagen er menneske og om natten er en bjørn.

Gandalf spiller lidt på hans nysgerrighed så den store mand som ikke er så glad til at få gæster ender med at sidde med hele dværgselskabet ved aftensmaden i sit hus. Selvskabet får lov til at bo der et par dage hvor Beorn trasker ud for at finde ud af om denne historie også var sand.

Han møder en muggen varge og en gnaven bjergtrold der fortæller den om de dværge som slog deres leder ihjel og brændte Varghøvdingens snude. Beorn blev så munter over al den ulykke dværgene havde lavet for hans fjender så han besluttede sig for at hjælpe dværgene med gode råd, mad og ponyer på lånt tid. Vargen og bjergtrolden dræbte han og hængte på en pæl som skræk og advarsel for andre bjergtrolde- eller varger som i forvejen er modige nok til at betræde hans område.

I udkanten af Dunkelskov tager Gandalf afsked med gruppen og de må lade ponyerne løbe hjem til Beorns hus igen. Med tunge byrder de nu selv skal bære og al den utryghed og dårlige ry Dunkelskov lever med er dværgene og Bilbo ved at miste modet men går dog derind for de ved der ikke er andet at gøre.

Det var det kapitel i små træk. Beorn kalder på et tidspunkt Bilbo for Peter Kanin:
"Næste morgen blev de alle sammen vækket af Beorn selv. 'Nå, så I er her alle sammen endnu!' sagde han. Han løftede hobbitten op og lo; 'Og I er endnu ikke blevet spist af varge, bjergtrolde eller ondskabsfulde bjørne," han dikkede Mr. Baggins på vesten på det mest respektløse. 'Og lille Peter Kanin bliver pæn og buttet igen af brød og honning' lo han. 'Kom med og få mere!'"

Synes bare lige det skulle nævnes because hilariousity!


fredag den 22. marts 2013

Ringenes Herre update: Ørnefyrsten Gwaihir

Dette kapitel sætter virkelig filmen og bogen op imod hinanden - i bogen er der ingen orker og slet ikke hvide! Men deres varge er der - stor og rædselsfulde ulve som har jaget dværge, troldmænd og hobbit op i høje træer og så er det bjergtroldene og ikke orkerne der holder vagt og venter på den for foden af træerne. Gandalf får sat ild til grankogler og tændt ild i ulverumper men bjergtroldene får slukket ilden som de skrækkenslagende ulve antænder alle andre steder end ved de træer der er dværge i.

Ørnenes fyrste bliver nysgerrig da han oppefra ser ringen af ulve løbe forvirret rundt og da han opdager hvad der er på færde flyver han og hans undersåtter ned og angriber ulvene og redder dværgene. De flyver dem til deres rede og gør et regnskab op med Gandalf som de har stået i gæld til fordi han reddede deres fyrstes liv.

De lover at ville flyve dværgene, Gandalf og Bilbo så langt de kan uden at komme i kontakt med mennesker næste dag og får hentet brænde og kød til det sultne føre...

That's it - ingen kamp mod den hvide ork, ingen såret Thorin, ingen Bilbo der redder dagen ... Tja i stedet får vi Bilbo der overrasker dem alle ved at snige sig ind på dem med ringen på og forskrække dem hvilket er sjovt og skægt.

En ting jeg har lægt mærke til er hvordan Tolkien har undladt at bruge navne til de fleste af de væsner dværgene møder på deres vej. Dette undre mig meget for i Ringenes Herre kalder han nærmest alt ved navn og der er ørnefyrsten der også hvor han kaldes for Gwaihir.... Det er lidt sjovt at se den forskel fordi det er jo samme forfatter OG samme danske forfatter der har oversat bøgerne


torsdag den 21. marts 2013

Ringenes Herre update: What does it have in its pocket!

Fik læst resten af kapitlet som jeg "lovede"

Bagginses citattet er der ikke ... æv - men der er flere gåder her og der lægger stemning på for hvis Bilbo taber så bliver han spist... Han får stillet spørgsmålet om hvad han har i sine lommer og den kan Gollum ikke svarer på så han tager tilbage til hans ø for at finde precious for så kan han jo blive usynlig og æde Bilbo alligevel. Et forfærdet skrig kommer fra øen og Gollum kommer tilbage "Hvad har den i sine lommer" siger han hidsigt. Bilbo prøver at holde stand men Gollum spørger mere og mere hidsigt og til sidst begynder Gollum at jage Bilbo for han har gættet hvad Bilbo har i hans lommer. Bilbo falder og får taget ringen på så Gollum løber forbi uden at se ham. Bilbo bliver nysgerrig og følger efter Gollum og ved at høre på Gollum tale med sig selv finder han ud af at ringen er en tryllering som kan gøre dig usynlig ... HAH! du skulle bare vide lille Bilbo .... DU. SKULLE. BARE. VIDE.

Bilbo kommer forbi Gollum men ringen driller og smutter af foran en del bjergtrolde så han er opdaget så tæt på udgangen. Ringen smutter på igen og bjergtroldene bliver godt og grundig forvirret men Bilbo tager ingen chancer. Han løber forbi men sidder fast i døren. Han får presset sig igennem så knapperne flyver af (LIKE IN THE MOVIE AND THAT WAS AN AWESOME DETAIL THO) og kommer igennem uden større skader end at være skræmt for livet.

Jeg nåede ikke videre så det var det

Ringenes Herre update: Elrond, bjergtrolde, PRECIOUS

Min mor kaldte mig wierd og min søster kaldte det mærkeligt... Ja jeg lå på badeværelset på gulvet i mørke og læste højt for mig selv - så er det da heller ikke værre!!!

Men kapitel tre var ikke så langt som jeg troede - faktisk ikke overhovedet - fik læst to et halvt kapitel på gulvet så nu er jeg midt i femte kapitel... uha... Som jeg har opdaget (og hørt før jeg læste bogen) så bærer historien i den grad præg af at den er lavet som en historie der fortælles til børn... Der er sammenligninger som selv små piger og drenge forstår både til dig og mig og en cykeltur til posthuset og en midnat med torden og lyn ... Det kan jeg godt lide når jeg læser højt for det giver det lidt munterhed

Bilbo og kompani kommer forbi Rivendell og de frække elverfolk driller både Thorin med hans lange skæg og Bilbo med at han er butted. Men Elrond er venlig og åben og fortæller både Gandalf og Thorin om deres sværd Orcrist og Glamdring og han tyder Thorins kort med måneskrift en midsommeraften ved nymåne. Til gengæld er der ikke noget råd mellem Elrond, Saruman, Galadriel og Gandalf som der er i filmen .... endnu i hvert fald...

Føret rider afsted imod bjergene og lander imellem to kæmper som kaster med sten i tordenvejr. I forhold til filmen så lander de ikke direkte imellem de to kæmper med ser dem kæmpe og det er nok...

De sender Kili og Fili ud for at finde en hule hvor de og ponyerne kan stå men desværre ryger de i en fælde som kun Gandalf kommer ud af fordi Bilbo skriger op igen når hulen pludselig åbner sig og de bliver overfaldet af bjergtrolde.

Dværgene og Bilbo bliver ført til deres konge og så snart kongen ser Orcrist går han amok for dette sværd er kendt for sin brutalitet mod bjergtrolde. Han beordrer dem straks langt ind i bjerget så de aldrig vil se lys igen men Gandalf kommer og redder dagen med Glamdring og de tretten dværge flytter sammen med troldmanden og Bilbo bagerst i rækken.

Gandalf får befriet dem for deres lænker men bjergtroldene er stadig efter dem og i deres flugt taber Dori som holder Bilbo oppe på sine skulder vores lille hobbit så han slår hovedet slemt.

Bilbo vågner op helt alene i bulder mørke. Han går rundt for at prøve finde ud af hvor han er henne og kommer pludselig i tanke om Stik. Han holder sværdet i holdet da det giver ham en særlig tryghed og fumler med den anden hånd på væggen på den anden side og fortsætter ned ad bjergvejen. Han når til Gollums sø og falder over en gammel ring han tager i lommen. (PRECIOUS!)

Gollum opdager den lille hobbit lidt senere da Bilbo sætter sig og tænker og Gollum bliver nysgerrig. Han går helt tæt på den lille hobbit og her er væsnets første ord til hobbitten:

"Plaske og velsigne os precious! Det bliver et helt festmåltid; det vil i hvert fald blive en lækker mundfuld for os, Gollum!" 
(Ps. vær opmærksom på hvis du selv læser dette i den danske bog står der min dyrebare i stedet for precious men jeg synes nu det lyder bedst på engelsk og vil helst holde fast i det engelske da det er original sproget)

Bilbo farer op og holder Stik i hånden og udspørger forskrækket Gollum hvem i al verden han er.... Thats it så måtte jeg ikke læse mere for skulle jeg afsted ÆV

Men ved hvad der kommer nu
 Can't wait! (læser i hvert fald resten af kapitlet her når jeg går  i seng så kan fortælle om replikken er der og hvordan den lyder på dansk i morgen)

Ringenes Herre update: To handlingslinjer nogenlunde parrallelt

Andet kapitel i hobbitten er ret så anderledes i forhold til hvad der sker i filmen. Det er ligesom om det kører to handlingslinjer ved siden af hinanden hvor enkelte ting binder dem sammen men resten er helt anderledes.

I bogen er det ikke fordi at Bilbo skifter mening at han kommer løbende efter dværgene - det er fordi han er sen på den og kun har et kvarter at løbe på. Samtidig er hele troldescenen ret så anderledes. Først og fremmest - grunden.

I bogen har det regnet længe og det er svært for troldene at finde ly. Så da de ser at der er lys oppe ved siden af nogle bjerge sætter de Bilbo hen for at undersøge det og han finder ud af at det er tre trolde. I filmen er det jo fordi de trolde har taget fire af dværgenes heste at troldene sender ham derhen så det er jo ret så anderledes.

Bilbo reagere også lidt anderledes. I filmen vil han hen og befrie hestene mens han i bogen sniger sig hen og stjæler fra en af troldenes lomme i stedet. Troldepungen røber ham, hvor det i filmen er fordi han tages op og bruges som serviet at de overhovedet opdager at han er der.

Dværgene kommer enkeltvis for at se om Bilbo er okay og bliver fanget i sække. Det gør de i begge scenarier men i bogen er det med hovedet først hvor det er med benene først i filmen. I filmen er det jo faktisk Bilbo der holder troldene beskæftiget med deres diskutioner osv. men i bogen er det Gandalf som har gemt sig lidt bag ved og får dem til at tro at hans stemme er en af de andre troldes stemmer. Dog ender det ligesom i filmen som i bogen med at alle tre trolde bliver til sten før at de overhovedet får rørt dværgene. Nå ja, og i bogen er Bilbo ikke sammen med dværgene men smidt op i en busk i stedet.

Efter de er befriet finder de troldenes hule. I filmen er den åben og tilgængelig mens man i bogen skal bruge en nøgle som Bilbo har fundet... Derinde finder de våben mad og penge og Bilbo får også Stik - hans trofaste sværd... I forhold til i filmen ved de dog ikke noget om disse sværd men kan se de ikke er smedet af trolde...
"De er ikke smedet af nogen trold, og heller ikke nogen smed blandt mennesker på disse kanter eller i vor tid, men når vi kan læse runerne på dem, vil vi få mere afvide om dem" 

Det var så anden kapitel som jeg fik læst i den aflyste time i dag - var lige et kvarter eller lignende tilbage bagefter, som sagt før er jeg ikke hurtiglæser, og da jeg så hvor langt det næste kapitel er og fordi der var så mange anderledes ting jeg gerne ville huske for dette kapitel, valgte jeg ikke at læse videre...


Randomness ftw! Martin Freeman

Til alle jer der ikke tror/troede på mig da jeg sagde Martin Freeman bliver sammenlignet med et pindsvind:

Hahahahaahahahah

onsdag den 20. marts 2013

Ringenes Herre update: There lived a hobbit

I troede i var færdig med at høre mig fortælle hva'? Næ nej mangler lige hele forhistorien hvor Bilbo har sit shine moment

Velkommen til det første indlæg i Ringenes Herre update over en bog der faktisk ikke er Ringenes Herre - det er Hobbitten jeg taler om nu blot for at gøre jer rigtig forvirrede. Og Bogen starter i bedste hobbitstil med

"I et hul i jorden boede der en hobbit, Det var ikke et væmmeligt snavset vådt hul fyldt med orme, og der lugtede ikke muggent. Men det var heller ike et tørt, nøgent, sandet hul, uden noget man kunne sidde på eller noget spiseligt. Det var et hobbithul, og det betyder hygge."  

Den danske version stinker lidt når vi taler om den sidste og første sætning (hygge? wtf - der står konfort) men nu skal vi heller ikke kritisere Ida for meget - hun prøver da og gør et fint nok stykke arbejde.

Der er nogle ting her jeg allerede ved lidt om fordi jeg har læst Ringenes Herre også har en lille fin opslagsbilledbog men der er også nogle nye ting om hobbitterne i dette første kapitel som jeg ikke vidste og som er gode at skrive ned:
  • Et røgte fortæller at en fra Took familien engang har giftet sig med en fe og dette er grunden til, at denne slægt er så eventyrlystne og specielle. Derfor er Thainens familie ikke helt så respekteret som Baggins familien. 
  • Bungo Baggins,Bilbos far - byggede Bag End til Belladonna Took, Bilbos mor, og det er beskrevet som det flotteste hus i hele Hobbitrup eller "denne side af Højen" hvor langt det nu må være
  • Hobbithuler og huse indeholder mange knager da de er meget gæstfrie 
Nu starter alt det sjove: Gandalf kommer og snakker med Bilbo og samtalen med godmorgen kommer også her: 

"'Godmorgen!' sagde Bilbo, og det mente han. Solen skinnede, og græsset var meget grønt. Men Gandalf sendte ham et blik fra øjnene under de buskede bryn, der stak længere ud end skyggen på hans sorte hat. 'Hvad mener du?' spurgte han, 'ønsker du mig en god morgen, eller mener du, at det er en god morgen, hvad enten jeg vil det eller ej, eller at du selv føler, det er en god, eller at det er morgen, som er god at være god i?'" 

Hahahahah - Gandalf jeg tror du forvirrer mere end gør gavn lige her. I hvert fald bliver jeg helt rundt på gulvet af at læse det. 

Nå men Gandalf invitere Bilbo på eventyr men han siger nej, men alligevel snitter Gandalf en rune i Bilbos dør og næste dag til te kommer det væltende med dværge til hans hjem Bag End. Forvirret men høflig som Bilbo er lukker han dem ind og giver dem noget at spise og hører på hvad de har og fortælle. De vil have ham med som burglar (indbrudstyv) på deres færd tilbage til Erebor - det slot i Bjerget nær byen Dal som er blevet taget fra dem af en stor, stærk drage kaldet Smaug.


Hele kapitlet minder meget om filmen som så men der er lige to - nej tre ting jeg vil pointere.... 

Et: I bogen er BÅDE Kili og Fili lyshårede dværge hvor i filmen har man gjort Kili mørkhåret? Nå ja det er ikke første gang sådan småting fuckes lidt op... Vel Narnia ... (det var en ordentlig brøler! KIG PÅ TEGNINGERNE FOR GOD SAKE!) 

To: I bogen skriger Bilbo op da dværgene fortæller ham om den fare det følger med at være burglar. I filmen besvimmer han i stedet. Men efterspillet er den samme - at Bilbo bliver smidt ud for døren og at dværgene taler om han nu kan klare opgaven på den anden side. Igen er Bilbos reaktion en smule anderledes i bogen hvor hans Took gen bliver fremhævet og træder ind klar til at lytte efter hvor han i filmen hvis jeg husker rigtig er lidt mere tilbageholdende og kommer først til at spørge om sådan ting senere hen den aften. 

Tre: Hold kæft hvor lyder Misty Mountains Cold og Blunt the Knifes åndsvage på dansk! Sorry Ida men WHAT THE FUCK!

En sidste general forskel fra Ringenes Herre til Hobbitten... Selve sproget er meget mere "brugervenligt" og skriftstørrelsen er blevet tydeligt større, samt kapitlerne lidt kortere vistnok. Det handler nok om at Tolkien jo dengang han skrev hobbitten skrev som en slags godnathistorie til sine børn hvor at Ringenes Herre er skrevet til voksne. Men hva' fanden sådan er det jo - bliver også dejligt at kunne læse lidt mere "barnligt" igen ^^ 

Ringenes Herre update: Sjette bog evaluering

Så er jeg blevet færdig med Sjette og sidse bog, men dog ikke sidste del i Return of the King. Bagefter kommer der et apendiks med gode faktasider om hobbitter, mennesker, dværge, elvere mm. i Middle Earth samt vigtige datoer og årstal. Nu kommer jeg nok til at sidde tæt op ad computeren igen ligesom med prologen for at kunne skrive ALT ned endnu engang hvilket vil sige mindre lange indlæg men mere stof gemt på computeren privat... Nå back to the point... Jeg fik læst bogen på 4 dage cirka og den var på 147 sider hvilket viser sig at være den korteste bog af dem alle: ikke engang Fjerde Bog på de 152 sider kunne slå den!

Historien skifter meget synsvinkel i denne sidste del af historien. I de tre første kapitler er vi over hos Frodo og Sam hvor deres sidste del af deres besværlige rejse beskrives grundigt og spændende.

Derefter er vi i Ithilien hvor Sam, Merry, Pippin og Frodo bliver genforenet og får kong Aragorn at se inden hans skal krones og derefter er der et kapitel som står i Faramir og Eówyns tegn. Bagefter lander vi med synsvinklen på alle fire hobbitter igen men denne gang i forhold til Første og Anden bog kommer Merry mere på banen end Pippin som f.eks. i ottende kapitel forsvinder for en tid ud af kapitlet for at samle Tookerne sammen mens det er Merry der står og klarer ærterne.



Slutningen er hård fordi den er så følelsesbetonet men også fordi jeg ved det ville ske og jeg ikke kan forstå det og ikke vil forstå det.

Men dejlig bog med mange hop i person karakterstikken. Vi får også sagt farvel til både Legolas og Gimli i syvende kapitel og vi får taget afsked med den tredje alder med værdighed da elverfolket og onkel og nevø Baggins tager ud over havet fra Grey Harbour ...

Denne bog kan anbefales for den læser som har fået kærlighed til karakterene og gerne vil se hobbitterne i aktion samt hører om gode tider samt hvordan disse tider også indeholder grusomheder og afskeder. Jeg ville nok ikke kunne anbefale at man læser bogen som den eneste da starten af bogen er meget brat og at man skal kunne have dette specielle forhold til figurene for at få den helt rigtige følelse af splid i sit føleregister ...

Jeg synes bogen er god og utrolig meget mindre end jeg nu havde troet - god måde at slutte Ringenes Herre af med manér!


Ringenes Herre update: Not all tears are evil

Så kom vi til det sidste kapitel - sørgeligt men sandt.. Kunne godt have at historien kunne fortsætte - bare nogle dage endnu... Men alt godt må jo slutte på et tidspunkt... desværre

Der er meget at få ordnet i the Shire men det går hurtigere og bedre end de først havde troet. De får ordnet Sækhusstræde hvor Sam og Farlil boede igen får smidt de sidste banditter ud og befriet fangerne. I Mikkelsgravenes fangekælder finder de også deres gamle ven Bolle som ikke er så meget Bolle mere - det var vist kun et kælenavn for nu kalder de ham Fredegar.

Borgmesteren bliver også befriet men på grund af hans ringe tilstand overtager Frodo rollen som viceborgmester indtil han er klar igen.

Sam får tralvt med at plante træer igen og han får brugt Galadriels gave rundt omkring i hele Shire og får plantet mange hurtigtvoksende og smukke træer. Især et træ plantet på festmarken overgår alles forventninger da det er et ganske ægte mallorn træ der vokser op - et sølvgråt træ med gule blomster som ellers kun vokser i Lothlórien.

Merry og Pippin rejser rundt mellem Tuckburugh og Buckland og er mere muntre end nogensinde. Der går ikke en dag uden de synger sange fra vildes omkring og de bliver ligefrem set som kongelige når de rider rundt i deres fine brynjer og rustninger.

Sam har haft planer om at flytte ind hos Frodo og det kommer han også til - bare sammen med Rosie Cotton, hans nye kone. Sam var lidt i tvivl da han spurgte Frodo for hans hjerte delte sig ligesom i to; han følte det fornærmende at bede om plads til ikke en men to senge i Bag End men samtidig ville han gerne giftes med Rosie. Frodo var så gavmild og god at han gav ham lov til at flytte ind.

Sam føder den fantastiske lille hobbitpige som han kalder Elanor - det er Frodo der finder på navnet da Sam er helt ude af den fordi han ville have at det skulle have været en dreng fordi så vil han døbe ham efter hans helt ... efter han havde fået lov selvfølgelig ... I stedet skulle hun have et blomsternavn men Farlil ville ikke have at navnet skulle være for langt.
"Frodo tænkte sig om et øjeblik. 'Ja, Sam hvad med Elanor, solstjerne, du kan godt huske den lille gyldne blomst i Lothlórien?' 'Ih, nu har De igen ret,' sagde Sam begejstret. 'Det var lige, hvad jeg havde brug for.'"

Frodo holdte meget hemmeligt for Sam faktisk for hvert år omkring marts blev han syg og dårlig igen som om Ringen og de onde sår aldrig ville give slip på ham. Frodo fik skrevet sin del af bogen færdig og gav resten til Sam - just like in the movie ... Men før den ildevarslende sætning ... Før det hele var for sent...

Dagen kom hvor Bilbo fyldte 131... Og Frodo og Sam red ud mod Rivendell tror Sam først for at hilse på Bilbo på denne vidunderlige dag... AK! Denne vidunderlige dag der ender i sorg. Frodo synger en lille sang og pludselig er alle Middle Earths fornemmeste elvere samlet på et sted rundt om Frodo, Sam og gamle Bilbo... Bilbo beder Frodo om at komme med ham på et sidste eventyr og Sam er helt forvirret og nedtrykt da han finder ud af hvad det vil sige: Frodo og Bilbo skal sejle fra Grey Harbour... Væk fra Middle Earth sammen med elverfolket... Væk fra ham og Shire... Sam kan ikke forstå det og heller kan jeg... Og nu kommer den;

"We set out to safe the shire and it has been saved Sam but not for me"

HVORFOR ONDE SKÆBNE!!!

Ved Grey Harbour møder vi Gandalf og Merry og Pippin finder og frem til deres sted og sammen siger de farvel til Frodo. Det står faktisk forklaret i bogen hvordan han kysser dem en og en ...

"I will not say don't weep ... Cause not all tears are evil"

Okay! Jeg GRÆD! Jeg græd en følelsestæt tåre og fik grødet stemme... HVORFOR!? Jeg forstår det ikke.. Selvom jeg godt at se at det ikke duer at Frodo bliver syg hele tiden og står i vejen for Sams lykke... men hvorfor!? Hvorfor nu!? Hvorfor går han bare sådan uden videre!? Stakkels Sam, Stakkels Merry, Stakkels Pippin... Stakkels Frodo der stå over for sådan et besværligt farvel og onde skæbne til hele scenariet!!!

Sam rider med Merry og Pippin hjem på hans elskede Bill og tager hjem til Bag End han nu har arvet og ejer efter den legendariske Frodo Nifinger - Hobbitten som ikke fik tilstrækkelig nok beundring efter hans vidunderlige rejse (Sams egne tanker) og den viise, gavmilde, forstående bedste ven... Farvel Frodo og goddag lille Frodo Gamgee 2 år senere...

Suk alt har en ende hva' Tolkien... og din har virkelig sat sit spor...



tirsdag den 19. marts 2013

Ringenes Herre update: Frodo den viise

Jeg kunne ikke vente længere...

Nogle banditter møder med hobbitterne som sidder i baghold og med Merry som hærføre tilbyder hobbitterne at banditterne kan gå frit hvis de lover ikke at ødelægge eller hærge et eneste hus igen men banditternes hærføre aner intet om hobbitternes skarpe øje og tough hed så han løber frem mod Merry og får fire pile lige igennem maven. Resten overgiver sig men dette er ikke slutningen. Flere banditter i hudrede vis er på vej og de samler sig hele tiden flere sammen.

Her er Pippin redet hen til Took familien som fra starten har været imod Cheffen og banditterne som har lukket sig ind i deres eget land og dræber alle banditter der skulle komme for tæt - men nu er de ude på slagmarken klar til at lade blodet flyde...

Det ender med at 70 banditter bliver slået ihjel og en del bliver smidt i fængsel. De tretten hobbitter kommer en fællesgrav og deres navne bliver senere skrevet i Den Røde Bog for at mindedes deres store offer og ære.

Hobbitterne rider mod Cheffens hus men finder kun Saruman og Slangetunge. Selvfølgelig var det Saruman!!! Det kunne jeg sagt mig selv - det gjorde jeg faktisk også. Jeg havde det på fornemmelsen men selve det at møde ham i the Shire og se ham sprede al den rædsel og svine hobbitterne så meget til havde jeg alligevel ikke ventet.

Frodo vil stadig ikke have han skal dræbes men sætter ham fri for at kan finde frem til sin gamle viise skikkelse igen - dette er for meget for Saruman:

"Saruman kommer på benene og stirrede på Frodo. Det var et mærkeligt blik i hans øjne, en blanding af forbavselse, respekt og had. 'Du er vokset halvlange,' sagde han. 'ja, du er vokset meget. Du er viis, og du er grusom. Du har berøvet min hævn dens sødme, og nu må jeg gå herfra i bitterhed i gæld til din nåde. Jeg hader den, og jeg hader dig...'"

Men inden Saruman kommer så langt får han lige afsløret af det var Slangetunge der dræbte Lotho - Chefen. Han giver Slangetunge ham alt skylden og dette får bærret til at flyde over. Slangetunge finder en kniv frem og stikker Saruman ned og inden han selv får tænkt sig om er han også selv skudt ned ad hobbit bueskytter.

Så dette var altså enden på Saruman, Tolkiens version. Den er sød og fortjent og det er ærgeligt at Peter har taget denne version af the Shire ud af historien for hvor er det dejligt at se at fjenderne for baghjul fordi de undervurdere hobbitterne - både Merry og Pippin som hærførere, Sam som kriger og Frodo som den viise. - Frodo DEN viise.


Så nu står det 1-1. Peter vandt point for den følelsesmedrivende farvelscene imellem Pippin og Merry tilbage i Tredje Bog og Tolkien vinder point for denne awesome tilbagevinding af the Shire og et bevis for at hobbitterne skal man ikke spøge med; ligemeget hvor blødsødne og kraftige de burde se ud. 


Ringenes Herre update: "Chefens" Shire

Som man troede man havde styr på denne historie så har Tolkien lige et sidste kort i ærmet...
I Bree har Smørblomst svære tider men i the Shire har bøller overtaget styringen. Jens Bregnø og hans uudholdelige venner styre the Shire hårdt, ødelægger naturen og holder hobbitterne nede med hårde ord og trusler og urimelige regler.

Der er blevet bygget en høj port hvor Brandywinebrigde var før og de smukke hobbit huler oppe ved Frodo og Sams vej står tomme og træer er fældet ved floden for at få plads til nye grimme huse. Der er ringe udbytte på marker og i enge for forbryderne stjæler alt undercover med at de bare "samler" men madet og urten kommer aldrig nogensinde tilbage.

Tre af vores hobbitter er helt ude af den og klar til at gøre alt for at få de slyngler ud - Frodo er lidt tilbageholdende for han kan ikke lide tanken om at skulle dræbe nogen i et land der har et ry for aldrig at have haft nogen dødsfald på grund af mord og som den eneste har han også lidt medlidenhed med Lotho - the Shires såkaldte "Chef" fordi han bliver holdt nede og at bøllerne bruger hans navn til at hærge og gå amok.

Merry og Pippin får samlet utilfredse hobbitter sammen med det horn Pippin har fået af Eówyn og Sam rider hen til familien Cotton for at se hvordan de har det og fortælle dem nyheden. Vi møder lille Rosie som er lidt flabet overfor Sam fordi hun spørger hvorfor han nu efter al den beskyttelse af Frodo nu har forladt ham, men Sam har ikke tid til at forklare så den overlader han til hobbittens fantasi - Rosie giver dog også Sam et kompliment også er hun ligesom god nok igen.

Sam kommer tilbage til sine venner hvor et stort påsstyr er i gang. Massevis af hobbitter med økser og våben er samlet og bål er blevet tændt rundt omkring. Tom Cotton fortæller at bøllerne kommer og går og det desværre ikke kun er i Hobbitrup de er også har de kølle, piske og pile til at terrorisere hobbitter der ikke makker ret...

Længere nåede jeg ikke før en lille søster gerne ville sove (sover i samme værelse) også var jeg også lidt træt men det bliver vildt spændende og se hvad sker nu... En revolution? Bliver Frodo overbevist om at de bliver nødt til at dræbe? Bliver bøllerne smidt ud? Bliver the Shire det samme igen? Hvad sker der med alt det nye grimme?

Ringenes Herre update: Farvel til Mange

Skyndte mig i skole i sne for at finde timen aflyst som jeg i forvejen faktisk vidste den ville være... NÅ! Jamen så var det godt at jeg havde taget the Return of the King med i skole i dag hva'? Rigtig godt endda!!

Tror jeg vil kalde dette indlægget det samme som kapitlet for vi får virkelig sagt farvel til en del af de vigtigste personer i historien...

Nå men Frodo går op til Aragorn for at fortælle at han nu må til at hjemad men Aragorn ved allerede hvad Frodo vil sige... Han spørger om det kan vente et par dage for så vil Eómer komme og hente liget af sin fader, kongen af Rohan også kan de sammen følges til Rohan og give kongen en ordentlig begravelse. Det gør Frodo og de andre hobbitter gerne så efter tre dage kommer Eómer og Eówyn og et impornerende hold ryttere deriblandt ville Peregrin Took på Gondors side og lille væbner Meriadoc oppe i vognen med Théoden, Aragorn den nye konge, Eómer, Gandalf, Galadriel og Celeborn samt Elronds tapre mænd og ham selv ... også selvfølgelig Frodo og Sam ej at forglemme...

Théoden får en begravelse der i den grad er en konge værdig og til festen bliver Eówyn og Faramirs forlovelse også afsløret samt at Eómer krones som den nye konge...

Et par dage efter rider et mindre føre nu videre mod nord. Da de kommer forbi Moria siger Celeborn og Galadriel farvel til de små hobbitter og da de kommer til Isengard får Legolas og Gimli holdt deres løfte til hinanden og Legolas for set de vidunderlige dværgehuler og Gimli kommer med ind til hjertet af Fangorn skoven. I Isengard har Treebeard sluppet Saruman fri for han mente han ikke længere var stærk nok til at gøre onde gerninger og det formindskede føre finder også både Saruman og lille Slangetunge traske rundt som tiggermænd i skoven og bliver svinet til - især Merry og Gandalf...

De ankommer til Rivendell igen og der møder de gamle Bilbo igen. Bilbo er glad for at se dem men virker nu ældre og mindre energisk som om alderen er ved at indhente ham... De ankommer til Rivendell den 21. september - en dag før Bilbos fødselsdag - og fejre også hans 129 års fødselsdag dagen efter... De fortæller Bilbo alle deres vilde eventyr men Pippin har på fornemmelsen at Bilbo ikke har fået skrevet nok ned til at kunne lave en historie ud af det hvilket Bilbo også får bekræftet - i stedet beder han Frodo om at modtage opgaven og det gør han gerne...

Bilbo giver hobbitterne lidt goder og gaver inden de tager afsted igen og Frodo får selv lidt ord med på vejen af selveste Elrond. De tager afsted mod the Shire da kapitlet slutter...

Nå ja og Bilbo kommenterer meeeeget på Merry og Pippins højde hvilket er sjovt!
"'Lad nu ikke jeres hoveder blive for store til jeres hatte. Men hvis I ikke snart holder op med at vokse, så bliver det en dyr historie med hatte og tøj' 'Jamen men hvis du vil slå den gamle Took', sagde Pippin, 'Så kan jeg da ikke se, hvorfor vi ikke skulle prøve at slå Tyrebrøleren'"
hahahaha åh de er nu også søde Merry og Pippin - så kække og frække og alligevel blevet så voksne og ansvarlige nu når de er blevet riddere af Middle Earth

og som Aragorn kom ind på så er Pippin, og såvist også Merry, ikke frigivet for tjeneste så der er en mulighed for at de bliver kaldt til Gondor/Rohan igen i strenge tider. Tyrebrøleren er for resten den højeste hobbit der har været - 4,5 fod høj... God fornøjelse med at slå den drenge!!!


mandag den 18. marts 2013

Jeg så mig selv vågne

Jeg drømte noget underligt i nat... Det var som om at jeg var med i en Søstrenes Børn film... Allerede her er det underligt for det hundrede år siden jeg har set eller haft lyst til at se en Søstrenes Børn film... Nå men vi kom så på et tidspunkt til Skotland - jeg tror det var Skotland for der var sækkepibe musik og en masse grønne marker... Vi spurgte den lokale fårehyrde om han vidste hvor vores sommerhus var og han pejede op på et lille hus på en bakketop. Vi kørte derop i vores tætpakkede bil. Da vi gik ind kæmpede mig og min søster os ned ad trapperne. Hun mente hun havde ret til at se badeværelset først men den ville jeg ikke gå med til for jeg var der mindst lige så nysgerrig som hun var! Da vi åbnede døren indtil badeværelset forsvandt lyset for mig og i stedet stod jeg og så ind i et værelse som skræmmende nok lignede vores soveværelse på en prik. "Hvor sjovt... Det ligner helt præcist vores soveværelse og badeværelset mindede også om vores hjemme inden jeg besvimmede" hørte jeg mig selv sige og blop! Der ringede vækkeuret.

Okay... Jeg så altså ind i et værelse der lignede hundrede procent det værelse jeg selv lå og sov i da jeg vågnede.... Jeg så mig selv i min drøm... Jeg så det sceneri jeg ville vågne op i i min drøm få sekunder før jeg vågnede.... Det må da betyde noget... Gør det ikke?


Pinlig deo

AWKWARD!
I går skulle jeg lige købe en deodorant. Jeg troede det var min søster der stod lige bag ved mig så jeg vender mig om.
"Hvordan lugter denne...." Lige op med deodoranten i hovedet på en fremmet dame.
FUCK
"UNDSKYLD!" "Det gør ikke noget"
også blev man drillet resten af aften på grund af den pinlige scene


Ringenes Herre update: Kærlighed i luften

Jeg er ikke helt sikker på om jeg græd i går eller det skyldtes den fedtede make up fjerner der klumpede sig hele vejen rundt om mit øje.

Vi var tilbage i Gondor før krigen sluttede. Historien fik en ny vending da vi nu så historien fra Faramir og Eówyns side. De to var ved at komme sig. Eówyn er rastløs og vil ikke ligge i sengen mere som helbrederen beder hende om så i stedet forlanger hun at snakke med den højeste magt der er tilbage i Gondor hvilket så er den sårede Faramir.

Faramir er hård men samtidig blid ved prinsessen og siger at han ikke selv kan give hende frie hænder til at gå frit da han selv er under helbrederens varetægt og ikke er kronet som marsk endnu. Til gengæld er hun velkommen til at komme ud i den lille slotshave og vende hoved mod øst sammen med ham hver dag.

Det gør hun så og utroligt nok opstår der et bånd imellem de to hårde hjerter. Så da skæbnens dag kommer og de stirer ud mod øst ser de mørket falde sammen og får den glædelige besked at vide. Krigen er vundet og Sauron er faldet.

 
Merry bliver sendt af sted til Ithilien men Eówyn vælger ikke at gå... Hun elsker Aragorn for hans storhed og magt men hun er ikke glad for den medlidenhed som han viser hende... Faramir erklærer sin kærlighed til hende så hun overgiver sig til den unge marsk... De planlægger at flytte til Ithilien hvor Eówyn vil blive healer...

Kongen vender hjem og alle er glade. Især de fire små skikkelser får historierne til at flyde især fra Ioreth den gamle dame som havde mindet Gandalf om den gamle profeti med at helbredelse lå i kongens hænder. Hun taler løs med sin kusine og fortæller og forklarer.

Efter en glædes dag hvor Aragorn bliver kronet er der en underlig ventetid i Gondor. Frodo vil gerne hjemad men Gandalf bliver ham om at blive selvom han ikke ved hvad de venter på. Det finder de ud af for pludselig en dag kommer elverfolk til Gondor: både Elrond fra Rivendell og Celeborn og Galadriel fra selveste Lothlórien. Arwen er med dem og hende og Aragorn bliver endelig lykkeligt gift.... Ligesom Faramir og Eówyn bliver... guld og glade dage endnu engang

Og dog.... Gandalf og Aragorn får talt sammen en dag, aften for at være mere præcist... "Menneskenes tidsalder er begyndt og de ældre racer må enten dø eller rejse bort" NEEEEEEJ! Jeg vidste det ville komme men hvorfor nu!? Denne sætning minder mig alt for meget om den sidste følelses ødelæggende scene ved Grey Havens hvor Frodo må sige farvel til sine venner... FUCK DIG TOLKIEN DET ER ALT FOR TIDLIGT!

(men som er altid er du tilgivet ven)

Ringenes Herre update: Jeg svæver på en sky

Bare kald mig underlig men jeg har siddet og læst et helt kapitel op for mig selv på badeværelset og nu er jeg helt oppe og køre... For FUCK det var et vidunderligt kapitel og ih de fire hobbitter samles igen og der er fest og glade dage... Sam ønsker mens de stadig er i Mordor som den sidste tanke at kunne få lov til at høre historien om Frodo Nifinger blive fortalt og lige der kommer Gwaihir, vindendes konge og hans ørnebror og deres kammerat og redder dem ud af asken.

Aragorn får helbredt dem og de vågner igen op i Ithilien nu i fredstider og Sam er helt munter og glad det er samme er Frodo og de bliver klædt på i deres Mordor klæder som nu er mere værd en ti tønder guld... De kommer hen til festmiddagen og finder Aragorn øverst på sin trone og de bliver hyldet og folk knæler for deres fødder og der bliver sunget om deres fantastiske bedrifter... Sam og Frodo både griner og græder og det samme gør krigere og riddere - både ler og braser i gråd ...
 
Til middagen møder Frodo og Sam så Pippin og Merry klædt som en ridder for deres land... For Marken og for Byen ... For Gondor og Rohan .... De fire deler deres historier sammen med Legolas og Gimli og der er guld og glade dage og de smiler og Sam bliver overvældet og forvirret og Frodo ler igen og .... omg dette kapitel er jo det rene dope!!!


De bliver i Ithilien i nogle dage før de rider mod Gondor igen. De slår lejre udenfor Mindolluin - Gondors hovedstad ved natten til den 1. maj for det er besluttet at Aragorn skal træde ind og blive kronet ved solopgang ....

Nogle elsker at læse om død og ødelæggelse... Andre vil hellere læse om diskutioner og intriger.... Jeg elsker selv den spænding det giver og den klump man får i halsen men når alt håb føles ude efterlades jeg med en tomhed som hober sig op.... Denne tomhed er sprunget ud til glæde og lykke i dette dejlige følelsesmæssige kapitel ... For ligeså spændende det er at læse om en hård kamp for overlevelse ligeså fantastisk og overvældende er det at se de fire venner sammen igen, så forandret af deres rejser hver især men alligevel så glade og frie og....
 Du har ramt helt rigtigt Tolkien!

Og på en måde tror jeg det hjalp at jeg valgte at læse det højt... Jeg ved ikke hvor tanken kom fra men pludselig var den der og hvor vildt og mærkværdigt det måtte lyde jo fuldstændigt energigivende er det at lade følelserne at spille rollerne i de flydende ord og mærke tungen kludre i de mærkelige navne og hvordan stemmen stiger og falder efter karakterenes humør og udtryk i stemme og lyd... Det må jeg gøre noget mere... Jeg glæder mig helt til at selv kan gøre det for nogen ... For hvis et kapitel kan give mig sådan et rush så må hele bogserien holde mig høj i flere dage... Fryd glædefryd



søndag den 17. marts 2013

Ringenes Herre update: At the end of all things

"I glad you're here Sam at end of all things"
Den sætning smeltede mit hårde hjerte ...

Den kom faktisk overraskende sent .... I filmen kommer den jo mens Frodo og Sam vandre i Mordor men i bogen kommer den til slut ... Hmmm

Sam og Frodo er på vej væk fra orkerne men det går langsomt og usikkert da Frodo får det dårligere og dårligere og Sam selv er helt tør i halsen og sindsyg sulten fordi han selv giver Frodo det meste af maden og det meste af deres mindre betydende vandforsyning.

Til sidst finder vores to modige hobbitter ud af at det går ikke med al den bagage... Frodo smider ork våben, hjelm og bælte og Sam smider al sin bylt undtagen det vand og det mad de har tilbage... Frodo får noget af Lóriens stærke reb som bælte.

Den mindre vægt hjælper dem lidt på vej men der går ikke mere end en halv dag også er Frodo færdig igen... Sam beslutter sig for at gøre det han har sagt til sig selv han vil gøre... At selv hvis han skulle bære sin herre op til bjerget og knække ryggen så ville han gøre det.
SÅ KOM DEN!

"Sam så på ham, og hans hjerte græd, men der kom ingen tårer i hans tørre, smertende øjne. 'Jeg  sagde, at jeg ville bære ham, om jeg så skulle brække min ryg ved det,' mumlede han, 'og det vil jeg også gøre!' 'Kom her Mr. Frodo,' kaldte han. 'Jeg kan ikke den for dig, men jeg kan bære Dem og den også. Op med Dem! Kom nu, Sam vil give Dem en ridetur. De skal bare sige, hvor han skal gå hen, så går han derhen'"

FUCKING BEDSTE HOBBIT

Sam bærer Frodo langt op ad bjerget - cirka halvvejs op. Der kommer Frodo ned igen og han takker Sam for hans vennelighed. Nu kravler de op ad bjerget i stedet men da også det går galt kommer Frodo op på Sams ryg igen.

De er endelig nået til Orodruin - Mount Doom. Inden da træder ind støder de på Gollum som vil have Ringen mere end nogensinde men Sam holder ham i skak så Frodo kan løbe i forvejen. Sam er tæt på at slå Sméagol ihjel men ligesom med Bilbo og Frodo overvinder den pludselige medlidenhed for skabningen ham og i stedet truer han ham og sender ham bort. For Gollum virker truslen ikke og han springer tilbage ind i hulen og over Sam.

Frodo har overgivet sig til Ringens magt og højere og mere frygtindgydende end nogensinde erklærer han Ringen for sin og tager den på. I dette øjeblik kommer Gollum springende imod ham og kæmper med den usynlige fjende og får bidt fingeren af hobbitten. Gollum er så glad for endelig at have precious at han glemmer at vulkanen er på siden af ham og falder ned i afgrunden.

Sam får fat i Frodo som til hans store glæde er blevet sig selv igen. Han smiler og er glad og glimtet i hans øjne er vendt tilbage. Mens alt styrter sammen er dette glædens dag og de to hobbitter nyder at kunne være fri for stress, jag og smerte og blot se det hele ende her.


Ringenes Herre update: Håb selv i håbløse hjerter

Jeg sad endnu en gang og overvejede om jeg skulle læse et kapitel mere... sådan sad jeg måske i et kvarter eller tyve minutters tid... Denne gang vandt nysgerrigheden så har nu læst to kapitler af sjette bog...

Sam vågner op med en hovedpine som kun kan skyldes at han er løbet hård ind i ståldøren der lukkede i hovedet på ham... Han kommer stille og roligt til sig selv og kommer i tanke om at Frodo er blevet taget fra ham... Han går tilbage mod Shelobs hule og tager ringen på igen så han kan komme uset ind i Mordor... Han kommer ind igennem porten og tager så ringen af... Men nu er han som fanget af en forbandelse hvor han står og ser det mørke land og den voldsomme vulkan, Orodruin, the Mount Doom.

Han vågner op da tanken om stakkels Frodo driver ham fremad op af bjergsiden til Cirith Ungol tårnet. Der finder han et vild slagsmål hvor orker kæmper imod hinanden om Frodos dværgsølv brynje. Sam kommer igennem den frygindgydende dør ved at bruge Galadriels lampe men får afsløret sig selv da den skriger løs da han er væk. Til gengæld kommer ingen ham i møde fordi de enten er optaget af slagsmålet eller døde. Kun en enkel ork møder han på vej op til tårnet og den flygter igen for Sam ser større og mere skræmmende ud i hans skygge med lampen i hånden og Stik i den anden.

Sam kommer op til det højeste værelse og finder to slagsbrødre godt i gang med deres kamp. Sam gemmer sig bag døren da den ene giver sig og løber sin vej og får selv taget sig sammen til at springe på og jagte den anden ned ad trappen. Derefter går han op af den lille trappe i rummet for at finde den blind.

Næsten uden håb sætter han sig på gulvet og sætter sig til at synge. Pludselig virker det som om en stemme svarer ham og i et rum ved siden af kommer en af de overlevende orker med en stige og hejser op til et hemmeligt rum.

Sam følger efter og angriber orken af raseri da han ser ham piske løs på lille Frodo. Orken falder ned ad trappen og brækker nakken i faldet. Frodo tror det er en drøm da han ser ind i Sams venlige ansigt. Frodo er helt rød af piskesmældene og klædt af til skindet. Frodo tror alt håb er ude da Sam indrømmer at han har taget og passet på ringen. Sam giver Frodo ringen men Frodo bliver med det samme påvirket og i to sekunder virker han arrig, umenneskelig og ond. Så kommer han til sig selv, græder og undskylder overfor Sam. Uhr...

Sam finder noget orktøj til Frodo og tager selv en kappe på for at dække for han ikke særlig orklignende tøj... Så begiver de sig igennem dynger af ork lig og ud ad porten igen. Derude møder de en Nazgûl og en mur der giver efter. Det er lige på et hængende hår at de to venner overhovedet når ud ad Cirith Ungol før at døren bliver dækket af murbrokker og faldende sten.

De to hobbitter begynder deres rejse uden megen vand eller mad. Sam sørger for at Frodo får det meste af både vand og mad og det ender tit med at det er ham der holder vagt. De finder en dag en kilde de tager lidt vand fra hvor Sam starter med at drikke for at tjekke om vandet er forgiftet. Frodo misforstår først hans vens venlighed som om Sam er grådig men Sam vil bare det bedste for sin kæreste ven ....

Om natten fylder Sam igen vandflasken og dermed forlader Frodo i små minutter og håber på at intet sker imens... Han får at se en lille skikkelse, muligvis Gollum oppe ved Frodo men den flygter så snart Sam kommer tilbage...

En dag lander de to rejsende tæt på en ork lejer hvor små ork soldater bliver ført mod krigen af to voksende uruker. Urukerne tror at Sam og Frodo er orker som ikke er kommet på række så de beordre dem ind i rækken og Frodo er igen i nærheden af svedende orker og piskesmæld. Frodo kan næsten ikke klare det og Sam er selv også ved at bukke under da et heldigt timet angreb ved Den Sorte Port (SÅDAN ARAGORN) giver orkerne noget beskæftigelse og skaber den rigtige panik til at de to hobbitter kan stikke af uden at blive opdaget....

Hobbitterne når dog ikke langt væk før Frodo er så godt som død og falder om af udmattelse på jorden og vil ikke vågne igen...

FUCK DIG TOLKIEN!!! Undskyld jeg mener det ikke men .... hvad er det for et sted at stoppe et kapitel!? Føj hvor det bliver spændende at læse videre nu... Så tæt på ork hæren og så tæt på faren og på Mount Doom og Frodo er død på jorden og Sam er udmattet og sikkert grebet af vild panik ... Det må snart komme det må.

"I can't carry the Ring but I can carry you"

 This is why I love that hobbit <3333


Ringenes Herre update: Femte bog evaluering

Så er jeg blevet færdig med Femte bog i The Return of the King. Det tog mig cirka 5 dage. Der var 157 sider i "bogen" fordelt på 10 kapitler... Kun fem sider mere i denne bog end i bog fire men alligevel tog det mig lidt flere dage fordi jeg gik tilbage til kun at kunne læse et kapitel ad gangen fordi der skete så meget for hvert kapitel.

Der sker virkelig meget i denne bog. Samtidig med at vi skal følge med i et slag som længe ser ud til at vende mod Mordors forventninger har vi tre forskellige historier og synsvinkler kørende på en gang:
vi har Pippin i Gondor som går i Denethors tjeneste, møder Beregond og Bergil, reder Faramir for at blive sammen med sin psykisk skadet fader og tager med i krig med Aragorn og Gandalf...

Vi har Merry som bliver Théodens væbner og følger med ham tilbage til Hornburg men som bliver efterladt tilbage fordi Théoden ikke vil have ham med i krig, så kommer Dernhjelm og lader ham ride med ham... Dernhjelm der viser sig at være Eówyn som beskytter sin far og Merry der dræber Nazgûl men bliver skadet og derefter helbredt af Aragorn men på grund af sin skade bliver hjemme på Minas Tirith sammen med blandt andet Bergil...

Vi har Aragorn som forlader Théoden for at ride af De Dødes sti... Legolas, Gimli og Dúnedain folket følger med ham selvom vejen viser sig at være forfærdelig og rædselsfuld og de finder De Dødes hær som hjælper dem med at belejre sørøvers skib for at komme Gondor til hjælp.

Ja der sker mange ting på få kapitler og derfor skal man holde tungen lidt i munden. Men på en måde kan jeg godt lide hvordan vi skifter synsvinkel mellem Merry og Pippin for så får vi historien fra alle sider og giver os en bedre forståelsesevne.

En af de ting der også gør at jeg er meget glad for denne personhedsskift er at vi kommer en smule mere ind under huden på de to hobbitter i forhold til de andre bøger hvor vi mest af alt hørte historien for Frodos eller Aragorns side... I denne bog hører vi både fra Merrys side og hvordan han føler sig lille og hjælpeløs når han ikke må ride med kongen men hvor lille og ubrugelig han også føler sig når han står midt i slaget... Vi hører hvordan Pippin bliver gode venner med Bergil og hvordan han har medlidenhed med gamle Merry da han er såret og hvor meget han savner sin ven på færden til Mordor og hvordan han ville ønske at Merry var med ham... De savner virkelig meget hinanden ... De føler sig begge ubrugelig uden deres ven.

Så langt væk - åh så langt
Bare du var mig nær
Jeg savner dit smil
Din kække latter når alt andet falder sammen
Jeg savner den tro
På at alting nok skal ende godt
Når bare vi er sammen - os to

((Lille digt jeg skal har skrevet btw))

Ligesom forrige bog ser jeg mange gode ting som også er med i filmene men i forhold til sidste bog er der også en del ting som Peter har valgt at twiste lidt sin egen vej.... At det ikke er Merry der dræber Nazgûl men Eówyn, at Merry rider med til Mordor, at Pippin fnder Merry skadet på slagmarken, at der ikke findes en Bergil så Pippin fortæller om hans højde til Faramir i stedet .... alt dette har lidt pillet ved i forhold til bogen men tja... gentagelsen igen: det betyder ikke at bogen er ringere den har bare en anden story line...

Jeg kan anbefale til dem der elsker at læse om krig og krigsførelse... Det handler alt sammen om deres forberedelse til krigen, hvordan de kæmper tappert og hvordan de efter det store slag rider ud igen for at Frodo lidt mere tid... Denne bog vil jeg mene at selv de virkelig utålmodige vil elske.... her er så meget kamp og ødelæggelse samt stadig følelser og stille perioder til de mere følelsesladet læsere ... der er lidt til alle parter så indtil nu vil jeg sige denne bog er den der passer bedst til alle slags læsere... Også er den heller ikke så lang vel?


Ringenes Herre update: Munden bliver taget på ordet

En spændende slutning på femte bog må man sige... Merry, Pippin, Legolas og Gimli mødes igen og hygger sig ved helberedelseshusenes haver og snakker og hygger sig... Legolas og Gimli fortæller om hvordan de Dødes hær hjalp dem med at vinde over Mordors pirater så de kunne tage skibene og rejse og kommer deres venner til hjælp... Jeg havde lige misforstået noget i sidste kapitel, de Døde bliver allerede frigivet for tjeneste ved havnen så de er ikke med i kampen... I stedet er der en del mænd som har været under orkernes kontrol der vælger at tage med så Aragorn ender med at have tre tusind mænd med sig mod Mordor.

Fyrst Imharil samt Gandalf, Eómer og hvem der nu ellers er af hærførere holder møde imens. De beslutter sig for at gøre det uventede og at ride imod Mordor for at distrahere fjenden så Frodo har en lidt større chance for at komme uset igennem Mordor.

I forhold til i filmen er det kun Pippin der tager med i krig da Merry stadig er for kvæstet. Pippin savner Merry i slagmarken det er så synd!


Også rider de heller ikke som i filmen ... de går... De går en lang vej hen til Mordors port. Der møder de en grufuld mand som kalder sig Saurons mund som viser dem Frodos klæder de har fundet og vil kun give dem Frodo tilbage hvis de går med til at give Sauron herredømmet over deres lande frivilligt.

Det går Gandalf ikke med til og det overrasker munden så meget at han lader frygten overtage og rider ind i sikkerhed i Mordors mure og sender et baghold af orker ud mod krigerne. Pippin er helt ude af den nu hvor han ved at munden vil pine Frodo for evig tid og han er ved at miste håbet og ser frem til at dø. Han mister bevistheden men det sidste han hører inden alt bliver sort er: "Ørnene kommer"

Ørne.... hahahahaha .... Tolkien altså... Det nummer bruger du hver gang dine helte er i knibe... men hva' fanden en eller anden sikkerhed skal man jo have!

lørdag den 16. marts 2013

Ringenes Herre update: Der tændes håb i helbedelseshusene

Helbredelseshusene... det var det de hed dem jeg kaldte hospitalsteltene ... derp
Merry har det ikke for godt... Han kan ikke mærke sin højre arm og Pippin kan tydeligt se hvordan hans bedste ven lider da han møder Merry på gaderne i Gondor... Eómer har endelig fået sine soldater helt ind til Gondor hvor Merry fulgte med men han havde gået lidt i sine egne tanker og faret vild. Lille Pippin kan se hvordan stakkels gamle Merry lider (Pip kalder selv Merry for gammel hvilket undrer mig lidt men sådan er det jo) og støtter ham op mod helbredelshusene,, men Merry falder mere og mere ned i noget som minder om et drømmescenarie og da Pippin møder Bergil spørger han drengen om han ikke vil sende bud efter Gandalf. Gandalf kommer til undsætning og ligger Merry ind til de andre sårede i helbredelseshusene...

Men Gondors helbredere har det svært for både Faramir, Eòwyn og lille Merry lider af en frygtelig ukendt sygdom hvor de vil synke ned i en ond drøm, blive kolde også dø... Det ser sort ud for vores tre helte indtil Gandalf overhører en ældre dames beretninger om gamle savn om at "Lægekunsten ligger i kongens hånd".

Gandalf går ud og får Aragorn helt ind i Gondor. Han havde ellers planlagt at blive udenfor byen indtil at alt var blevet mere roligt men nu forstår han alvoren og kommer ind for at hjælpe de tre syge patienter...

Han sender bud efter urten kongeurt som desværre er lettere svær at finde, mens han tjekker Faramirs og de to andres sår... Han opdager at alle tre ikke blot lider fysisk af den ukendte sygdom men også kæmper imod en indre undertrykkelse og tab...

Faramir har mistet sin faders troskab og føler sig dermed ikke værdig nok... Han kæmper imod en ubærlig trang til ikke at vænne tilbage for blot at konstatere at hans fader hader ham mere end nogensinde...

Eówyn har sunket mere ind i sig selv fordi hun har under Slangetunges forbandelse af kong Théoden prøvede at hjælpe kongen men så ham synke mere og mere væk fra hende og ind i sig selv hvilket gjorde at hun kom til at gøre det samme og følte sig mere og mere som en fanget fugl i bur som hverken har håb eller tro på nogensinde at kunne komme fri...

Merry så hans konge dø... Han så Théoden blive spiddet på slagmarken og i den korte tid han havde kendt kongen havde han knyttet sig ufattelig stærkt til ham... Han havde været der for den lille hobbit når alt andet håb svigtede og han følte sig lille og ubetydningsfuld ... Især hans sidste ord om at nu fik de to nok aldrig hygget omkring i kongens forgyldte slot og Merry kunne fortælle om den ædle rygekunst har taget hårdt på hobbitten ...

Aragorn får fat i urten og får liv i alle tre skikkelser. Faramir og Merry reagere med det samme hvor at Eówyn først rigtigt reagere og kommer til sig selv ved lyden af sin broder Eómers blide stemme..
Merrys første kommentar da han vågner er hvad klokken er og om man kan få noget at spise .... HAHAAHAHAHAHA - hobbit 'till the end må man sige... tænker med maven før alt andet! Han vil dog aldrig ryge mere siger han for det vil minde ham om Théodens sidste ord og det vil gøre for ondt. Men der får Gandalf overtalt ham fordi det er bedre at stå ansigt til ansigt med ens sorg med det samme i stedet for at skubbe det væk...

Pippin er forfærdelig glad for at se hans ven på benene igen ... I det hele tiden er det her et rigtigt godt kapitel ved hensyn til at se hvor stærkt Pippins bånd egentlig er til Merry - han elsker virkelig sin bedste ven ... Så hvis man tvivlede før fik man det bekræftet her.... Awwwwww - du kan ikke andet end elske de hobbitter

Gandalf regner med at Faramir er på benene om nogle dage og må snart også få den frygtelige sandhed at vide om hans faders død. Dog anbefaler troldmanden at de venter til alt ulykke er overstået. Med Eówyn anbefaler han mindst ti dage i sengen eller i det mindste i helbredelseshusets varetægt men han siger også at hun nok meget snart vil få en trang til at ride afsted så det er kun hvis de af alle kræfter kan holde på den lille nattergal. Merry skulle nok komme på benene om et døgns tid.

- Det er en mærkværdig slægt. De må være gjort af meget sejt stof .... You don't say hahahaha

Godt kapitel hvor vi får håbet tilbage med hensyn til Faramir, Eówyn og Merry... vi hører om Théodens begravelse og om Eómer der ankommer til Gondor... Og som centrum i dette kapitel helt klart om det vidunderlige venskab imellem Peregrin Took og lille Mester Meriadoc <3


Ringenes Herre update: Hey ya kriger Merry

Rohirrim rytterne kom Gondor til undsætning.. Ikke uden tab desværre.. På slagmarken blev Snemanke, Théodens stolte hest skudt ned og den øverste nazgûl var tæt på ham ... Så tæt at det var ved at alvorligt... Men Dernhjelm var der også... Merry så det hele ... Hvordan Dernhjelm viste sig at være Eówyn og hvordan den unge prinsesse beskyttede den døende konge imod Nazgûl ... I bogen er dog ikke Eówyn der er pænt bad ass og dræbe den store konge men hun holder godt stand selvom hun nu har fået brækket hånd og er godt såret... Så kommer lille Brandybuck på banen og spidder Nazgûl.... SÅDAN MERRY HEY YA KRIGER MERRY!!!

(JEEZ look at him - so cute!!! <333)

Eómer overtager hæren og rider længere hen mod Minas Tirith... Orkerne er ved at miste håbet om at vinde krigen indtil de ser deres skibe komme i det fjerne... Denne gang er det dog orkerne der får sig en overraskelse for det er ikke deres pirater på bådene men Aragorn, Legolas, Gimli, Dúnedain folkene og De Dødes hær som kommer Gondor til undsætning: i Saurons både...

Endelig er sejren lagt i hænderne på Gondor... Men der er ingen tid til en fejringsfest... For Pippin får endelig sagt til Gandalf at Denethor har tænkt sig at brænde sig selv og Faramir levende så Gandalf træder til handling ... Dette er vist stadig mens der krigen raser for resten men nu fortæller jeg bare videre... Gandalf kommer ind og får revet Faramir ud af faderens klør og finder ud af at Denethor også har en palantir så Sauron har sendt propaganda ud til den gamle fyrste og fyldt hans hoved med frygt og dræbt hans håb for ham og hans slægt.... Så det kommer ikke som nogen overraskelse at Denethor er blevet så sindsyg at han alligevel brænder sig selv på bålet.

Faramir bliver sendt ned til hosptalsteltet hvor Eówyn også kommer til at ligge sammen med så mange andre sårede.

Det var cirka om de tre kapitler jeg fik læst i går.... ja TRE - jeg fik historien om Rohans ridt og ankomst fra Merrys synsvinkel og lidt fra Pippins, nåede at få Pippin der får givet besked til Gandalf, Merry som dræber Nazgûl, Aragorn der kommer til undsætning og Saurons hær som flygter hjem igen. Det er da pænt godt gået eller hva'.... havde igen overvejet at læse endnu videre men trætheden vandt desværre