Frodo stakkels Frodo! Du kunne bare ikke lade vær hva!? Og nu er du spiddet af Nazgûls sværd i din venstre skulder og er tæt på at dø! Fuck det er nervepirrende!
Aragorn fik hobbitterne til at gå seks dage i gennem marsk og skov. Der var fluer da var ved at æde dem op i marksen så Pippin og Sam klagede. Ukendte insekter holdt dem vågen om natten, men på den femte nat sov de godt og dybt fordi de nu endelig var kommet ud af marsken. De når til Vindhøj, en høj bakke hvor man kan se alt i miles omkreds. De vælger dog ikke at stille sig helt op hvor de nemt kan ses særlig længe. Sam og Merry bliver nede ved hesten, mens Aragorn, Pippin og Frodo går op på bakken. Sam og Merry får desværre så øje på de Sorte Ryttere der kommer helt tæt på og angriber dem. Merry og Pippin falder sammen af frygt men Sam holder sig tæt op ad Frodo som fristes til at tage ringen på og møder dem gamle konge i skyggeverdnen (det tror jeg det er) hvor han borer sit sværd ind i Frodo skulder.
I slutningen af kapitlet sad jeg bare og mærkede hjertet slå hurtigere - så snart vi ligesom fik fortalt at ringen igen fristede Frodo forstod jeg alvoren og hvad der ville ske. Gør det ikke Frodo! Gør det ikke! Han gjorde det.... Stakkels dreng - stakkels uvidende lille hobbit - han MÅ kunne få det bedre - han SKAL få det bedre!
Jeg ved godt at det får han men jeg kan stadig ikke lade vær med at lade mig påvirke - hvorfor skulle du også være så nem Frodo
En anden ting ved kapitlet er at vi for første gang hører at Sam synger. Det var en sang Bilbo havde lært ham. Bilbo fortalte tit Sam historier, lærte ham sange og lærte ham at skrive, fortælles der. Det er både nutted og kært.
Aragorn fortæller også historien om Beren den dødelige kongesøn der forelsker sig i elverdatteren Lúthien der forelsker sig og kæmper imod den Onde Fyrste som levede dengang og hvor Sauron kun var en brøkdel ond i forhold til. Beren ender desværre med at blive slået ihjel af en ulv og Lúthien bliver den første elver som ikke lever uendeligt. Alle store elverkonger, eller i hvert fald mange, stammer efter hendes slægt og hun er elsket og savnet iblandt elverfolket. Her bruger Tolkien igen ironi for denne forelskelse imellem en dødelig og en elver er jo præcis hvad sker for Arwen og Aragorn senere inde i bogen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar