Det er lang tid siden da har mødt de Sorte Ryttere men både Glorfindel og Aragorn er bekymrede for at de vil vente ved Vadestedet som det lille fællesskab med sikkerhed skal over for at komme til elvernes rige. Derfor kommer det ikke som nogen overraskelse at de lander i et baghold og Glorfindel beordre sin hest til at løbe frem i galop med Frodo på ryggen. Frodo når igennem passet før de Sorte og får sagt at de ikke kan komme over og aldrig vil få fat i ham, som Rytterne blot griner af. Men måske er der noget om snakken for da de prøver forvandler floden sig til et hav af had og ridderlignende skikkelser fremstår i vandet med skummende manke på hestene og vælter Rytterne af deres egne heste som løber deres vej.
Man kan se forbedring i Frodos reaktion overfor Rytterne. Selvom han stadig fristes og tvinges til at tage ringen på, har han nu en indre kamp mod sig selv og hans uafhængighed vinder på grund af den frygt og det had der bliver bygget inde i ham i Rytternes nærvær. Det er dejligt at kunne se forbedringer.
Sam synger igen!!! En sang han selv har fundet på. Det er altså kært!
Pippin er stadig mester over de kække replikker, mens vi desværre ikke har hørt alverden om Merry, udover hvad han siger og gør. Det ville være rart at få lidt personlighed på den Brandybuck, men det kan være det kommer
Ingen kommentarer:
Send en kommentar