Intertekstualitet

Intertekstualitet er en dejlig ting: den glæde man får når man pludselig får denne de ja vu følelse foran skærmen eller med næsen dybt opslugt i en bog - genkendelsens glæde fylder en og scenerne kører i hovedet på en endnu engang i et smukt minde.

Til alle der ikke lige helt ved hvad intertekstualitet er kommer der her en lille introduktion for "dummies": intertekstualitet vil sige at man genbruger scener, hændelser eller vendinger - men også navne på karaktere og steder og dit og dat - fra film eller romaner eller lignende i sin "tekst". En tekst kan være alt - faktabog, fiktiv spændingsroman eller en romantisk komedie. En af de gode ting ved intertekstualitet er at du kan fange dit publikum på en helt anden måde. Tag for eksempel Toy Story ... den bruger meget intertekstualitet. Hvis du kigger nøje efter kan du f.eks. nikke genkendende til scenen hvor Buzz møder Zurk og sige: "det der er ligesom i Star Wars" ... Hele optakten til Buzz' had til Zurk fordi han tror han har dræbt hans far er som snubbet ud af Star Wars filmene hvor Luke bliver bildt ind at hans far er dræbt af den hæslige Darth Vader som, ironisk nok, ER Lukes biologiske far. Til tider skal man være lidt af en filmnørd (jeg er nok en smule) eller måske bare være heldig at have set filmene intertekstualiteten stammer fra for at opdage det. Andre gange er det ganske indlysende. For eksempel hvis vi tager alle disse parodi film. Scary Movie, Epic Movie, Vampire Suck osv. Det er tydeligt at se hvordan de gennem hele film forløbet relatere til andre film: på deres egen lad-os-gøre-grin-med-hele-verden måde. I Scary Movie skærer Dr. Phil det forkerte ben af (relation til Saw) i Vampire Suck tager Jakob trøjen af hele tiden og viser sin kontrak der siger han skal gøre det (relation til New Moon) og i Epic movie sætter Lucys tunge sig fast på lygtepælen ved indgangen til Narnia (relation til Narnia: Løven, Heksen og Garderobeskabet)

Jeg har fundet intertekstualitet her i den sidste bøg jeg har læst. Det handler om Ringenes Herre(!!!) Jeg blev helt vildt glad hver gang jeg så det. Hovedpersonen i bogen er også en Ringer (ringenes herre fan - cirka navn) så hun bruger frivilligt at sammenligningerne til Frodos vanskeligheder med sine egne:

Intertekstualitet - ye' doin' it right