mandag den 25. februar 2013

Ringenes Herre update: Hemmeligt fællesskab og Branybuckerne


Kommet igennem femte kapitel af første bog og her begynder det rigtigt at blive sjovt: der var to ting i dette kapitel der virkelig fangede mig - det første var historien om Brandybuckerne, hvilket altid er godt at have, også at Merry, Pippin og Sam godt vidste at Frodo havde ringen.

Den første: Merry, Pippin og Sam vidste godt Frodo havde ringen fordi Merry for lang tid siden havde været meget bekymret for at Frodo skulle stikke af selv og derfor sammen med de to andre hobbitter havde lavet deres egen sammensværgelse og udspionerede deres ven. Den bedste af dem til at spille spion var, til min store overraskelse og også Frodos, lille Samwise Gamgee og derfor vidste Pippin og Merry alt om ringen og insisterede på at følge med Frodo og Sam ud på deres eventyr. Frodo bukkede til sidst under for presset men sagde også at hvis ikke det var fordi at det onde truede lige udenfor døren så ville han hoppe og danse af glæde hvilket bare er for sødt <3 Merrys ven Bolle Bulner ville blive tilbage og lade som om Frodo stadig boede i sit nye hus i Bukland.


Det var den ene af de to nye og specielt intersante ved dette kapitel. Den anden, eller den første, var som sagt Brandybuckernes historie. Det startede med at den gamle hobbit Gorhendad Oldbuck fik sejlet over Brændevinsfloden og fik bygget Brænderupgård på den anden side. Oldbuck var et meget gammelt navn i blandt hobbitter, ja vist den ældste familie i både Østerfjerdingen og the Shire. Gorhendad ændrede navn til Brandybuck og slog sig ned og dannede sit eget lille rige, uafhængigt i forhold til resten af the Shire. Brandybuckerne voksede hurtigt i antal og snart måtte nogle af de mange hobbitter flyttede væk fra gården og byggede eller gravede deres egne bosteder. Hermed opstod Bukland - et tætbefolket landområde tæt ved flodens bred. Den vigtigste by i Bukland var og er Buck Borough (Bukkenborg) som befinder sig på bakker og skråninger bag Brænderupgård. Herren over landen blev kaldt Herren til Gården og bønderne mellem Stok og Engø erkendte ham også som deres mester.



Resten af the Shire, især Hobbiton, ser Brandybuckerne som sære og anderledes, men det samme gør Brandybuckerne jo med dem. En af de største forskelle er at Brandybuckerne har en udsandsynlig tæt forbindelse til vand og kan næsten direkte svømme, hvilket kan virke helt unaturligt for hobbitter da de normalt hader vand.

Det var det om det kapitel også må vi se om jeg får læst mere i dag - ellers glæder jeg mig til flere gode oplysninger i morgen ^^

Ingen kommentarer:

Send en kommentar