Jeg havde lidt ret - der kom nogle ting som også foregår i filmen ind i historien nu. Vi får en del af vide om Bri - eller som den rigtigt hedder Bree (jeg fandt den på kortet) Hvor menneskene er mindre, bredere og mere venlige overfor hobbitter end andre steder. Ejeren af "den Stejlende Pony" hedder Bygmand Smørblomst og er også lav, tyk og næsten skaldet.
I forhold til filmen er det kun tre af hobbitterne der vælger at besøge kroens fællesrum - Merry bliver på sit værelse. Igen lidt ærgeligt for så røg scenen med Merry der bliver forarget over at Pippin fik en større øl end han gjorde. I stedet fik vi dog en syngende og dansende Frodo, der klunter lidt rundt på bordet og falder ned og får ubevist, taget ringen på og forsvinder for øjnene af alle!
Pippin er ligeså åbenmundet som i filmen, hvilket jeg er helt vild med. Han elsker bare opmærksomhed den lille Took, han kan ikke lade vær. Det er derfor Frodo får dem distraheret via en sang og dans. Pippin laver dog ikke helt så stor en brøler som i filmen hvor han glemmer at Frodo kalder sig Nederhøj og fortæller det direkte til en af de Sorte Ryttere. Igen mere afslappet og ikke meget fart over feltet. Hvis det ikke havde været for Frodos kiksede men fuldstændig grinern stunt kunne det godt at have været lidt skuffende.
Vi møder også Aragorn - eller som han kaldes i starten af bogen, Traver - han advarer Frodo om at give sig selv og hans følgesvenner for meget opmærksomhed og virker som om han kender til Frodos hemmelighed. Han vil også gerne tale med Frodo under fire øjne - uha uha det her er godt!
Bogen har virkelig fanget mig de sidste par dage, hvilket jeg tager som et godt tegn. Jeg har ikke fået decideret hovedpine siden jeg færdiggjorde tredje kapitel og skal nu i gang med at læse tiende kapitel af første bog.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar