mandag den 25. februar 2013

Ringenes Herre update: Den milde skovtur

Nu er jeg blevet færdig med kapitel tre. Jeg har stadig lysten og energien til at læse videre men tænkte lige at jeg måtte skrive lidt ned.
Historien har vist sig at være pænt anderledes end filmen. Frodo er så smart at kamuflerer sin flugt fra the Shire ved at sælge Bag End til de hæslige Posenborg-Baggins og selv flytte ind i Bukland - Ham, Sam og Pippin tager dybere ind i the Shire hvor de både sover i et hult træ, møder to sorte ryttere (to af de ni) og højelvere. Det er en vild flot, men også meget mild fortælling i forhold til historien i filmen der er fuld af fart, da Merry og Pippin støder ind i Sam og Frodo på marken og må flygte og gemme sig i vild panik for den sorte rytter.

Jeg ved ikke hvilken en af historierne jeg bedst kan lide. Jeg elsker den tilfældighed og fart der er over Peters udgave, men samtidig så kan jeg ikke lade vær med at smile og forestille mig Pippin og Sams glade ansigter ved mødet med elverne og deres middagsbord i deres lille skovlandsby. Nå ja og lille Sam der falder i søvn med hovedet på Frodos skød. Man kan ikke andet end elske hvordan Sam uden selv at ville det er fuldstændig uimodståelig nutted i denne bog indtil videre


 Det eneste jeg kan sige er allerede blevet sagt - jeg har ikke mistet lysten til bogen endnu, selvom historien indtil videre har virket meget fredsommelig i forhold til forventningerne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar