søndag den 3. februar 2013

Fastelavn og Rollespil

Har lige fundet ud af at der er en uge til fastelavn i dag - og jeg har hverken nogen udklædning eller nogen fest eller noget jeg kan gå til. Buhu for mig. Jeg savner lidt de dage nu - at kunne gå rundt i en udklædning en hel dag og slet ikke føle sig fjollet, dum eller anderledes. Også var der guf og fest hjemme hos vennerne - kunne ikke blive meget bedre! 

I dag er man for gammel til den slags, men jeg har flere idéer til udklædninger end nogensinde... Jeg vil klæde mig ud som Billie Joe, selvom jeg har gjort det før, jeg vil være en hobbit - jeg vil gå med parrykker og lege med makeup og jeg vil være kreativ... Men hah! 
Jeg er ikke engang færdig med min trøje endnu - jeg har ikke fået taget mig sammen til at lave hobbit fødder... Jeg har ingen mulighed for at blive klar til noget som helst på søndag - og hvorfor skulle jeg da også det .... Jeg er alligevel for gammel til slags ... 

Men der er en anden mulighed for os som elsker at spille en rolle .... det kaldes rollespil - både i virkeligheden også bag en skærm. Jeg har i de seneste par uge fulgt ekstra med i denne særlige verden. På vej hjem i bussen i fredags mødte jeg så en engageret rollespiller og han lige præcist hvordan han kunne ramme plet - han hed Jesper men så snart han var ude i Hareskoven iført sit ridertøj var han ikke længere generte Jesper - nej han var fulderrikken Martin der var stærk som en okse, og flabet nok til at bøvse, prutte og forstyrre en hel elver gudstjeneste igennem... Jeg blev grebet af denne historie - hvor meget denne fiktive rolle betød for ham og hvor godt han kunne leve sig ind i tilværelsen. 

Lidt ligesom jeg er blevet fanget af at se andre helt fremmede RP'e på nettet. Jeg er blevet en rigtig lille stalker der ser på Frodo'er, Sam's, Pippin'er og Merry'er tale sammen online, sidder her, smiler og forestiller mig at al de skriver og gør sker i virkeligheden .... tænk at de kan leve sig så godt ind i en fiktiv rolle at vi tilskuer kan blive grebet af det .... 

"Du skulle prøve det", sagde Jesper inden vi skiltes på stationen. Måske burde jeg give det et forsøg, men til hvilken nytte? Jeg duer ikke til at spille rollespil. Jeg er alt for kluntet, ved for lidt om den rolle jeg vil spille og kommer til at kludre i det før jeg vil komme i gang. Jeg er måske også for stor til det. Jeg for stor til alt det sjove.... for seriøs og for kedelig til at lege og leve mig ind i en rolle...


Ingen kommentarer:

Send en kommentar