Tilbage til oldprogrammet

Her hvor jeg er gået tilbage til at lave videoer igen med Windows Live Movie Maker finder jeg ud af hvor meget jeg egentlig roder! Altså ... det er ikke rod så snart der er klippet her og der for det hele skulle gerne komme på et eller andet tidspunkt... men mens det bare ligger som fyld efter al det andet er det rod...
Jeg savner lidt Sony Vegas - der skulle du ikke ligge al det du skulle bruge på samme måde ud midt i filmen som rod også gik det også lidt stærkere ... ud af al den tid jeg har brugt på mine snart 2 minutters film har været 70% spildtid hvor jeg skal vente på programmet finder ud af hvor fanden vi er henne i filmen...
Det føles i hvert fald sådan

Videoamok

Jeg har fået lysten til at lave videoer tilbage... måske hænger det sammen med jeg alligevel ikke kan komme på facebook

Vil starte ud med et projekt jeg har haft i tankerne længe - i starten med en Chris Medina sang vistnok, senere med the Offsprings "Kristy Are You Doing Okay"
Også skal jeg få lavet en tegnerevenge for den med Elijah jeg lavede her for nyligt kiksede bare lidt

Se hvad jeg fandt

Dette gif-set er måske gammelt, hverken særlig populært eller proppet med mange notes på tumblr ... alligevel betyder det noget for mig. Fordi selve teksten og billederne er velovervejede og kan relatere til mange af de tanker jeg selv har i en tid til en anden.

Skal, skal ikke

Jeg kan ikke finde ud af hvad jeg vil. Når jeg er sammen med de to sangfugle føler jeg mig i vejen også ønsker jeg at have min fangirl ved min side. Når vi er alene føler jeg for nærgående også ønsker jeg mig væk derfra. Jeg ved ikke helt hvor jeg står eller hvordan jeg skal opføre mig. Alt dette med kærlighed er helt nyt for mig.
Jeg har oplevet disse såkaldte "sangfugles" kærlighed. Baggrundshistorie: pige fra min klasse samt en dreng for 2.g. De begge synger til frivillig musik og har herfra fundet "halvt sammen" - helt eller halvt jeg kan ikke finde ud af det.
Nå men jeg har så prøvet at sidde mens vi havde DHO projekt og se på de to hygge, nusse, pusse og snakke sammen, meget privat og mere og mindre fuld offentlighed. Eller undertegnede...
Jeg var den eneste der var der... men de lod som om jeg ikke var der, intet kunne høre, intet kunne se. Jeg sad bare der og tegnede - meget normalt...
Til sidst gik jeg... Jeg kunne ikke klare det mere. Helt seriøst! Jeg blev trist og ensom og manglede nogen jeg kunne snakke med og nusse med eller blot have menneskelig kontakt med - i form af en samtale vist det var muligt. Men så kom jeg til at tænke på hvor selvisk det lød også gik jeg.
Meget voksent. Brokker sig over når man kan nusse og brokker sig over når man ikke kan...

Klubben can handle me - but I can't handle it

Jeg var faktisk på klub er i fredags - en rock klub i København.... Det var okay, måske ikke noget jeg ville gøre igen hvis det ikke var på grund af livebandet. Det var faktisk ret så godt. Jeg hoppede lidt rundt (LIDT) Før var jeg så træt at jeg næsten faldt i søvn (hvad havde jeg regnet med - det var fredag og jeg havde været i skole) og bagefter stod jeg akavet og kiggede på alle andre danse (jeg kan bedst lide at kigge især når jeg ikke kender sangene men alligevel, jeg følte mig lidt i vejen men kunne ikke få for min følgesven hyggede sig jo)

Jeg vil nu også sige at noget af oplevelsen blev ødelagt fra starten (ja I know nu er jeg negativ igen) fordi min følgessvend (som var min fangirl forresten) lige skulle nævne den anden gang han havde været der sammen med hans ven som både er udadvendt og al muligt som så fik fem telefon numre og blev venner med alle... og hvor sjovt de havde det... også kommer han med mig, den lille grå mus som heller vil gemme sig i hjørnet af skræk... virkelig sjovt ... Virkelig. Det. Morsommste. I. Verden.

Jeg kan godt lide at skrive...

Jeg er næsten blevet færdig med vores store opgave i dag - jeg kun mangler kun dette formalia pynt som jeg kalder det - altså alt det med forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, bilag og noteforklaring. Det skal jeg have hjælp til i morgen...

Selv min lærer blev vist lidt overrasket da hun så at jeg, på blot jeg ved ikke 3-4 timer? Hvad noget at komme OVER det antal sider jeg måtte lave i opgaven!? Men okay og dog så ikke helt for jeg laver mange afsnit... jeg har regnet det ud til at være cirka 5,32 normal sider, hvor den mindst måtte være 5 så det går

Alle de andre jeg mødte virkede jaloux over det hvilken jeg både forstår og ikke forstår.... jeg skriver bare... Det bliver sikkert noget værre lort alligevel...

Jeg kan godt lide at skrive... jeg har mine to historier (jeg fandt en gammel en som jeg er gået kort videre på) på over 25 sider begge to samt en masse små, jeg har mine ufærdige hobbit historier, jeg har en lille novelle samling, jeg har min biografi om Berry der STADIG ikke er kommet ud også har jeg min tumblr og denne blog... ja jeg kan godt lide at skrive

Undskyld .gifen .... havde bare lyst til at bruge den der - lidt derpy y'know

Desorienteret og måske en lille smule...

Fandt mig selv godt og grundigt desorienteret i dag - alle virkede som om de vidste MEGET mere om ting som jeg ikke havde nogen som helst anelse om var sket. At en holdte fødselsdag som jeg faktisk kendte også gik min verden under fordi at der åbenbart til den fest skete ALT! Ikke fordi jeg kunne have været der - ingen inviterede mig... jeg vidste ikke engang den fest fandtes før her i dag da en af mine venner blev spurgt om han havde det bedre i dag - bedre... i dag?
Nå ja og som det ikke var nok... Selvfølgelig jeg bebrejder hverken dem eller mine venner... første det første var de fleste af dem der var med til festen asbergere og der er jeg aldrig blevet hundrede procent accepteret tror jeg fordi jeg er "neurotyp" ikke engang min fangirl havde tænkt sig at inviterer mig med for han troede vist ikke han måtte ... MEN
Ja, min ikke-asberger ven havde været med - for hun undrede sig over JEG ikke havde været der!? Det er det mit hoved ikke forstår! Ja fint nok - også hun kysser med en anden dreng det er også fint ... HVIS JEG VIDSTE DE HAVDE NOGET - det vidste jeg heller ikke!! Jeg er langsom, jeg er uvidende, og jeg føler mig en lille smule holdt udenfor... men det går nok vel... håber jeg...

Sådan er det vel at være udenfor gruppen